Friedrich Klopstock, Friedrich Gottlieb Klopstock, 2.7.1724-14.3.1803, digter. Født i Quedlinburg, død i Hamburg, begravet i Ottensen.

Som teologisk student i Leipzig sendte K. 1748 de tre første sange af Der Messias i trykken, og dette forsøg på at skrive et religiøst-heroisk epos i en ny patetisk stil delte i den følgende tid det litterære Tyskland i begejstrede tilhængere og forkætrende modstandere.

K. var således på vej til berømmelsen, da han 1750 fra J.H.E. Bernstorff modtog en kaldelse (i Frederik Vs navn) til Danmark. Han havde på dette tidspunkt et par andre tilbud, men intet så favorabelt som det danske, og ved påsketid n.å. indfandt han sig i Kbh. kort efter at have udsendt bind I af Messias (1.-5. sang) med oden Friedrich der Fünfte som dedikation.

Uden anden betingelse end at han skulle tage ophold i Danmark og fuldende Messias bevilgedes der ved kgl. resolution af 24.4.1751 "stud. jur." K. 400 rdl. årlig at regne fra 1.7.1750, 1766 forhøjet til 600 rdl. Hans stilling var således meget uafhængig; at han skulle have fungeret som kgl. håndbibliotekar har ikke kunnet dokumenteres.

Både før og efter sit første ægteskab levede K. i længere perioder i Bernstorffs hus; i nogle år havde han egen sommerbolig i Lyngby. Da Bernstorff 1770 blev styrtet og forlod Kbh. gjorde K. ham følgeskab, boede hos ham i Hamburg (Oden 1771 er tilegnet ham), i hvilken by K. også efter Bernstorffs død fik sin bopæl, og hvor de mange danske rejsende der i årenes løb besøgte ham altid var sikre på en god modtagelse.

Skønt K. ved at tage ophold uden for Danmark havde brudt forudsætningen lod man ham, også efter at Messias var fuldført 1773, stadig beholde digtergagen som 1789 endda forhøjedes til 800 rdl. Et par gange blev den anfægtet, nemlig 1771 under Struensees regering og 1791 da K., navnlig hos A. P. Bernstorff, havde vakt misstemning ved at ytre sympati for den franske revolution. K. blev dybt krænket over de forespørgsler der ved disse lejligheder rettedes til ham, men andet skete heller ikke; man lod ham beholde den kgl. årpenge til hans død, hvorefter enken fik 400 rdl. i årlig pension.

K. assimileredes ikke og blev heller ikke et så nyttigt ferment i det danske kultursamfund som adskillige andre af den tyske kreds. Af dansk lærte han kun så meget at han kunne læse det. Gennem H. W. Gerstenberg vaktes hans interesse for Nordens oldtid, og han overførte den nordiske mytologis figurer til sin poesi i stedet for den klassiske, men nordisk ånd tilegnede han sig ikke, hans "Bardentum" virker udansk.

I det hele taget har Danmark ikke sat dybere spor i hans digtning. I de oder der skyldes hans tilknytning til det danske kongehus, fx Friedensburg, Die Königin Luise, Für den König, Die Genesung des Königs, Das neue Jahrhundert, Rothschilds (ɔ: Roskildes) Gräber er det væsentligst kun navnene der leder tanken hen på det danske emne, og i oder som Die Frühlingsfeier og Der Eislauf, hvis baggrund er Lyngby-egnen, fornemmer man ingen lokalkolorit.

I øvrigt betegner opholdet i Danmark en frugtbar periode i K.s produktion og kulminationen af hans berømmelse. Her blev bl.a. den største del af Messias til (pragtudgave på kgl. bekostning I-III, 1755–68, indeholdende 1.-15. sang); men måske ikke helt med urette har man antydet at den betryggede, kampløse tilværelse, hoflivet og isolationen i den snævre kreds borte fra fædrelandet, næppe har givet ham de ydre impulser, han mest kunne trænge til, og ikke øget kraften i hans i sig selv noget virkelighedsfjerne digterpersonlighed.

Inden for den tyske koloni i Kbh. blev K. "æret som en Gud" (Friederike Brun), mens de indfødte københavnere nok smilede lidt ad hans aparte, fremmedartede væsen.

I den hjemlige litteratur tog man, ligesom i den tyske, parti for og imod, første gang 1751–52, da K.s stil og navnlig de rimfri vers gav anledning til en strid (til dels i parodiens form) hvis deltagere på begge sider næsten alle var nordmænd, bl.a. den talentfulde K.-elev P. C. Stenersen.

Af de senere K.-efterlignere kan særlig nævnes Tyge Rothe. Som direkte litterære følger af K.s personlige nærværelse kan, foruden hans medarbejderskab ved tidsskriftet Der nordische Aufseher (1758–61) anføres hans medvirken ved stiftelsen af Selskabet for de skiønne og nyttige videnskaber og hans optræden som Johannes Ewalds opmuntrer og beskytter.

Ewald, der 1769 blev indført i K.s kreds, omtaler sig selv som "ein Schüler des unnachahmlichen K.s"; endnu natten før sin død læste han i Messias og døde med bogen på sin seng.

Det er efter K.s forbillede når Ewald til sine oder anvender urimede, antike versemål, og overhovedet er Ewalds religiøse lyrik påvirket af hans højstemte stil og billedsprog; endvidere bærer tragedien Rolf Krage tydelige spor af K.s patriotiske heltespil Hermanns Schlacht (1769).

Størst betydning har K. måske haft for Ewald ved sit eksempel; hans virkeliggørelse af ideen om digtekunsten som et kald, hvortil man helt helliger sig, har været medvirkende til at forme den moderne kunstnerbevidsthed som Ewald er vor tidligste repræsentant for.

J. H. E. Bernstorff har oprindelig næppe haft dybere forståelse af K.s betydning som nyskaber i den tyske litteratur, men har i ham skattet en religiøs digter af sin egen pietistiske åndsretning; og at særlige germansk-nationale motiver heller ikke har været Bernstorff bevidst, derpå tyder også det udtryk, hvormed han 1750 karakteriserer sin konges tilbud til digteren: "un trait dans le gout de Louis XIV". – Titulær legationsråd 1763.

Familie

Forældre: slesvig-holstensk lenssekretær og "Mansfeldischer Commissionsrath" Gottlieb Heinrich K. (1698–1756) og Anna Maria Schmidt (1703–73). Gift 1. gang 10.6.1754 i Hamburg med Margaretha (Meta) Møller (Moller), født 16.3.1728 i Hamburg, død 28.11.1758 sst., d. af købmand, borgerkaptajn Peter M. (1682–1736, gift 1. gang med Margaretha Frieling) og Catharina Margarethe Persent (1701–66, gift 2. gang 1737 med købmand Martin Hulle, 1696–1757). Gift 2. gang 30.10.1791 i Hamburg med Johanna Elisabeth (Hannchen, Windeme) Dimpfel, født 26.7.1747 i Hamburg, død 19.1.1821 sst. (gift 1. gang 1765 med købmand Johan Martin v. Winthem, 1738–89), d. af købmand og avisforlægger, sidst bogholder ved admiralitetet i Hamburg Johan Heinrich D. (1717–89) og Catharina Margaretha Moller (1724–73).

Ikonografi

Stik af J. M. Bernigeroth, 1757. Profilstik af J. E. Haid, 1777, efter dette stik af J. Chapman. Tegn. af Jens Juel ca. 1780 (kobber-stiksaml.), forarbejde til mal. af samme, 1780 (Kgl. bibl., dep. på Fr.borg; Gleimhaus, Halberstadt, m. fl. st.); efter dette min. af C. Hornemann (St.mus.) og stik af J. M. Preisler 1782, af J. H. Klinger 1789, C. Schule 1810, A. Schule 1819, Fr. Bolt 1825, J. A. Aliais 1828 efter tegn. af Devéria, A. W. Böhm, C. G. Geyser, W. Nutter, L. Sichling, C. Muller, T. V. Poll m. fl. samt litografi af V. Schertle. Silhouet 1783. Buste af Landolin Ohmacht ca. 1790 (Fr.borg; Musée des Beaux-Arts, Strasbourg; Museum f. Kunst u. Gewerbe, Hamburg). Stik 1795 efter tegn. af L. Ohmacht, efter samme litografi af S. Bendixen. Mal. af Ant. Hickel, 1798 (Stadtbibl., Hamburg), efter dette stik af J. G. Huck, F. John, Fr. Bolt 1813 og J. F. A. Clar. Medalje af G. V. Bauert, 1803. Tegn. af J. B. Hirschmann (kobberstiksaml, i Dresden); stik af F. Fleischmann efter mal. af Hirschmann, efter dette stik af W. Linger. Mal. af J. W. Tischbein (Vosshaus, Eutin; Museum f. Hamburgische Geschichte; Oldenburg), efter dette stik og litografi. Stik af F. Muller efter tegn. af G. Hardorff, efter dette stik af F. Rossmässler, 1827, og af H. Pigeot efter tegn. af Belloli, af Carl Mayer, Gugeler (?) og A. Schätzig. Min. af H. Schnorr v. Karolsfeld, efter denne stik af F. Fleischmann. Mal. af M. F. Quadal og E. Vogel. Tegn. af R. W. Sliwicki (kobberstikkabinettet i Berlin), af G. J. Schratzenstaller og J. Haas. Stik af J.-B.-E. Canu efter tegn. af E. Lienard, af J. G. Huck efter tegn. af L. L. Wolff, af L. Beyer efter J. Abel, af A. Brückner efter tegn. af M. E., geb. Deboor, efter dette stik af G. G. Endner og af C. G. Zschoch. Stik af L. Rados efter tegn. af J. B. Bosio. Stik af J. R. Schellenberg, J. G. Facius og B. Pinelli. Profilstik af H. Pfenninger. Tegn. af H. P. Sturz.

Bibliografi

Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé I-X, 1895–1931. Erich Kramer: Stammfolge der Familie des Dichters K., Görlitz 1929. L. Magon: Ein Jahrh. geistiger und literarischer Beziehungen zwischen Deutschland und Skandinavien I, Dortmund 1926 (jfr. Paul Diderichsen i Euphorion XXIX, Stuttg. 1928 (optr. Nendeln 1967) 282–89 og Carl Roos i Hist. t. 10.r.I, 1930–31 216–29). Alb. M. Wagner i Zeitschr. der Gesellsch. für schlesw.-holst. Gesch. LVI, Kiel 1927 253–70. J. W. Eaton: The German influence in Danish lit. in the 18. century, Cambr. 1929 (jfr. Carl Roos i Hist. t. 10.r.I, 1930–31 216–29). – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig