Alex Garff, 13.8.1904-21.3.1977, forfatter, lektor. Garffs forfatterskab falder i to hoveddele: først, i 30'erne og 40'erne en overvejende lyrisk, siden, i 50'erne og 60'erne – en periode med oversættelser. Dertil blev han 1934 cand.mag. i dansk og tysk og var adjunkt ved Randers statsskole indtil 1946 hvor han flyttede til Aurehøj statsgymnasium i Gentofte som lektor indtil 1973.

Han debuterede 1933 med en digtsamling Den bedende Dreng, tilegnet Helge Rode og med et mindedigt om Sophus Michaëlis – begge dele i og for sig betegnende for denne nænsomtblege, men velformulerede samling der handlede så meget om kærligheden, naturen og melankolien, ikke banalt, ikke markant, måske rigelig tænksomt, men afgjort teknisk rustet til at udnytte digtets klare form. Mogens Jermiin Nissens samtidige lyrik ligner den måske mest, længere borte anes Ludvig Holstein og Johannes Jørgensen. Påkaldet, men ikke så villige til at nærme sig, står Emil Aarestrup og Sophus Claussen – selv om Hakon Stangerup direkte kaldte Garff "en Aarestrup i shorts". Men debutsamlingen som Helge Rode formidlede på opfordring af professor V. Kuhr gav studenten Garff selvtillid og bragte ham ud af en usikker indadvendthed og ind i et rigt studenterliv, først og fremmest omkring den jævnaldrende Stephan Hurwitz' akademiske tidsskrift Quod felix.

Allerede 1934 kom digtsamling nr. to Gyldne Grene, 1937 Fuld af Foraar og 1942 Den syngende Bog. 1954 samledes de bedste af disse digte i samlingen Pigen og Spejlet med titel efter hans måske bedst kendte digt. Fra debutens anslag udviklede Garffs digtning sig inden for den samme egn af lyrikken "mellem Seedorff og Schade" i retning af en betydelig sikkerhed der kunne give sig udslag selv i åbenbart humor. Den underfundige, intellektuelle dannelse og metriske formåen kunne endog slå over i viseformens utvungne lethed, og det samlede præg blev en naturligt-overlegen graciøsitet, på hat med naturen og skæbnen, kvinden og de muntre børn – intellektuel i sin naivitet, net i sin romantik, beskedent personlig også i det der næsten kunne være epigoneri.

Om Garfffs digteriske udvikling så Hans Brix klart at han, ikke uden dansk tradition, "begyndte som student, blev akademiker, og endte som embedsmand". H. Kehler sagde på sin vis: "Han træder varsomt, og forbliver tørskoet". Efter krigen viste han mest sit digteriske sind som oversætter – dels fra tysk med fx Goethe og Thomas Mann, dels fra nordisk – men vigtigst måske i oversættelser fra klassisk græsk, ofte i samarbejde med Leo Hjortsø: Homers Hymnerag Euripides'- Medea og Elektra. Garff omformede disse værker ved hjælp af al sin humanistiske og metriske viden og udformede dem i et kraftfuldt, spændstigt sprog hvis farve og varme gengav den ild de beskrev, i højere grad end det ville lykkes for ham i hans egne digte. I sine senere år mødtes hans formfuldendte diskretion af nedvurderingen fra modernismens formsprængte vitalitet, og bedrøvelsen over denne tidens mangel på poesi og poetik gav han fx bidsk udtryk for da han 1966 modtog Aarestrupmedaljen. Men i disse år var han en påskønnet og inspirerende lærer for Gentoftes litteraturinteresserede gymnasiaster, og i de om ikke fremtrædende så dog fremragende borgerligt-humanistiske kredse omkring fx ungdomsvennerne Alf Henriques og Stephan Hurwitz udfoldede han sin klassiske humanismes betydelige kvalitet. Af hans digte forblev i hans tid nogle muntre viser og ritornelagtige detaljer fuldt levende. Men udover hans tid viser nogle af hans mest ligefremt-enkle digte som fx det nationale Lyse land, mod verden åben –, og mindedigtene om vennerne Martin A. Hansen og Poul Schierbeck, i omfang små og i tone lavmælte, en forknyt-undrende inderlighed, tæt ved hjerteslaget i den danske poesi.

Familie

Alex Garff blev født på Frederiksberg, døde i Gentofte og er begravet samme sted. Forældre: hovmester Alex Niels Christian Rasmussen (1872-1942) og Harriet Emilie Hansen (1878-1957). Navneforandring 1926. Gift 11.2.1933 i Kbh. (b.v.) med Estrid Margrethe Vold, født 22.1.1909 i Guldbæk, død 27.1.1999, datter af lærer Valdemar V. (1877-1964) og Anna Margrethe Jensen (1867-1947).

Ikonografi

Mal. af Gudrun Grove, 1934. Foto.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig