Anna Erslev

Anna Erslev,  15.11.1862-18.3.1919, forfatter. Født i Århus, død i Kbh., begravet i Gentofte. Opvokset i et af kultur og viden stærkt præget hjem og selv af naturen alsidigt anlagt og varmt interesseret for alle åndelige værdier begyndte E. – under pseudonymet Anna Borch (mormoderens pigenavn) – sin forfattervirksomhed med nogle Smaafortællinger for Børn, 1884 og enkelte skønlitterære arbejder, bl.a. Stille Kampe. Smaa-historier, 1888, Hvorfor? Holbergsk Studie i en Act, 1888 – et talentfuldt forsøg på at forklare Holbergs ugifte stand som en følge af en håbløs forelskelse i kusinen Sophia Stoud (siden opført på Århus teater) – og Kong Valdemar. Lyrisk Folkedrama, 1890, lidt traditionelt i formen, men opbygget med sikker historisk kundskab og en vis dramatisk sans. Som tillæg til det lille Holbergstykke var føjet en liste over dramatiske forestillinger til Holbergs minde. Svarende hertil indlededes Kong Valdemar med en længere og meget lærerig Afhandling om dansk-historiske Skuespil. Den vej, som E. her var inde på blev imidlertid først fortsat mod slutningen af hendes liv. Hun ville fremfor alt skrive for børnene og for folket og var i en snes år væsentlig sysselsat med at udgive børnefortællinger, børnekomedier og børneblade. Hun var således 1904-12 redaktør af "Børnenes Føljeton" i "København", var 1907-16 medredaktør af "Børnebladet" og fra 1917 af "Mit Blad" og "Børnenes Ugeblad" (1908-10 tillige medredaktør af "Hjemme og ude"). Bedst kendt idag er hendes Illustreret Legebog, 1897-98 (3.-4.udg. 1911-15) der er kommet i nyoptryk 1976. Et enkelt dramatisk arbejde Lehnsmandens Hus fik den betegnende undertitel Et Skuespil fra Reformationstiden for Ungdommen og Folket. Det folkebelærende og folke-opdragende hensyn fremkaldte derpå de tre værker der gjorde hendes navn mest bekendt, Tonekunstens Mestre I, 1914 (4.udg. 1923), hvis bd. II hed Dansk Tonekunst, 1916 (2.udg. 1920), Billedkunstens Mestre I–III, 1915-19 og Digtekunstens Mestre I, 1920 (bd. II var ved hendes død ufuldendt). Hun ville hermed kun skabe en række "populære Tidsbilleder for Ungdommen" der kunne give den kendskab til kunstens store navne og lyst til videre selvstudium. Omfattende belæsthed, dyb personlig grebethed, klart blik for hovedsagen og smidig evne til gennem anekdotiske og karakteristiske småtræk at levendegøre stoffet skabte imidlertid her tre fortjenstfulde "folkebøger" der med rette har vundet stor yndest og tillige vidnede om en overmåde sympatisk og på trods af de senere års sygdom og svaghed altid energisk arbejdende personlighed med en ideelt præget karakter.