Axel Juel, Axel Niels Christian Juel, 12.2.1883-15.7.1948, forfatter. Axel Juel blev 1901 student fra Lyceum (Nørrebros latin- og realskole), cand.phil. 1902, studerede sprog, især latin og fransk, senere også jura, men opgav studierne, forsøgte sig som skuespiller, og blev 1905 assistent i marineministeriet hvor han 1916 blev fuldmægtig, 1919 ekspeditionssekretær og arkivar, 1920 (-46) kontorchef. Axel Juel modtog en lang række legater og udmærkelser, og kom fra 1933 fast på finansloven.

Da Axel Juel 1934 udsendte Digte fra 25 Aar i Udvalg gav han dem titlen Glæden, Sorgen og Lykken efter et digt i hans første samling – og fremhævede dermed essensen i hele forfatterskabet. Dominerende motiver er digterens spontane glæde ved at være til samt hans erotiske oplevelser, men kærlighedens lykke kan forvandles til en rastløs søgen efter lykken, og ensomheden truer bestandigt. De bedste digte i Axel Juels første samlinger, De første Blomster, 1909 og Frimodige Sange. 1913, gengiver en flygtig situation, et interiør eller en naturstemning. På trods af en vis stilistisk elegance er tonen flagrende og sansningerne vage og blodløse; langt større sproglig og rytmisk sikkerhed kendetegner Vandringsmanden synger, 1915. Titlen afspejler en af Axel Juels yndlingspositurer: den ubundne, romantiske vagabond hvis ukomplicerede naturfølelse enten drages mod provinsidyllen eller udtrykker sig i filosofiske refleksioner uden individuelle kendetegn. Banaliteten, der kan lure bag denne problemløse livsholdning, undgik Axel Juel heller ikke med de to vershistorier Bogen om Grete, 1920 og Rosa, 1923 - den første, trykt i 12 oplag, om et ulykkeligt kærlighedsforhold, da den elskede tilhører en anden. De kongelige Hjerter, 1921, betegner et vendepunkt i Axel Juels poesi. Motiverne og letheden i versifikationen er den samme som tidligere, men den friskfyragtige holdning er afløst af dybde og intimitet i erfaringen. I Langs Vejene, 1924, mærkes en begyndende, naturfrom religiøsitet der med fint afbalanceret patos uddybes i I de dybe Skove, 1924, og i Glædens Hemmelighed. 1929, bryder en følelse af samhørighed med slægten og fortiden igennem, en historisk interesse der munder ud i det udramatiske, men smukt formede skuespil om Knud Lavard, 1932 (med musik af Hakon Børresen; opført samme år på Odense teater). Den verstekniske sikkerhed og klare, klassiske form der er så karakteristisk for Axel Juels lyrik, gjorde ham til en yndet kantatedigter, gerne ved nationale højtideligheder som 700-års-dagen for Dannebrog (1919) og mindefesten i Roskilde domkirke i 800-året for Absalons fødsel (1928). Blandt hans patriotiske sange er Flaget, 1915 (med melodi af Georg Rygaard) den bedst kendte. Endvidere udsendte Axel Juel fra begyndelsen af 1930erne en række udmærkede oversættelser af romerske lyrikere.

Familie

Axel Juel blev født i København (Stefans), døde i Charlottenlund og er begravet i København (Vestre). Forældre: løjtnant af infanteriet, senere karak, kaptajn, cand.jur. Hakon Valdemar Juel (1838–1907) og Nathalia Sophie Christensen (1849–1935). Gift 18.12.1925 i Ledøje, Københavns amt med cand.phil. Anna Louise Rigmor Blume, født 3.3.1894 på Fredensborg, d. af ritmester af dragonerne, senere oberstløjtnant, fuldmægtig i krigsministeriet Niels Olaus Carl Mynster Blume (1852–1933) og Thomine Petra Christensen (1863–1942.).

Udnævnelser

R. 1919. DM. 1931. Ingenio et arti 1934.

Ikonografi

Afbildet på tegn. af H. Jensenius, 1919 (Fr.borg). Tegn. af Aase H. Kramp, 1932 (Kgl.bibl.). Linoleumssnit af K.J. Almquist s.å. Buste af Holger Wederkinch, 1938 (Fr.borg; stud.foren.; på graven). Livsmaske. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Bogvennen, 1916–17 88f og i Gads danske magasin, 1934 308–12. Interview i Kj. Elfelt: Skribenter i skriftestolen, 1944 51–55. – Sv. Leopold: Tres talenter, 1918 70–72. Hans Ahlmann: Det danske parnas, 1920 46–50. Chr. Rimestad: Fra Stuckenberg til Seedorf II, 1923 116–27. Samme i Gads danske magasin, 1934 229–36. Kai Friis Møller: Værker og dage, 1938 78–84. Samme i Danske digtere i det 20. århundrede, ny saml., 1955 163–82. Vilh. Andersen: Horats IV, 2, 1949 229–38. Tom Kristensen i Politiken 12.2.1943 og 16.7.1948. Nils Schiørring og Jacob Paludan i Nationaltid. 16.7.1948. Gyldendals julebog, 1948. – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig