Børge Janssen, Christian Børge (døbt Børre) Victor Janssen, 15.5.1867-27.12.1933, forfatter. Født i Kbh. (Garn.), død i Rom, begravet sst. (prot. kgd.). Allerede som skoledreng begyndte J. at skrive, digte, skuespil, romaner, og han var kun enogtyve år da han udsendte sin første bog, en samling tidstypiske, naturalistiske Noveller Mulm, 1888. Tiden der fulgte var lære- og vandreår. J. opholdt sig især i Middelhavslandene, men gjorde også en enkelt afstikker til Asien og Afrika; udbyttet af disse rejser foreligger i artikler han skrev til bladene, samt i to bøger Spanske Nætter, 1898 og Fatme, 1900 med livligt skiftende billeder fra de fremmede landes pittoreske natur og folkeliv. Det var dog først da J. udgav Jomfruen fra Lucca, 1904 at han fandt sit egentlige felt: den folkeligt underholdende, kulturhistoriske roman. J. udfoldede derefter en enorm produktivitet. I direkte fortsættelse af Jomfruen fra Lucca ligger Kongelig Naade, 1905 og Prinsessen, 1906 – alle tre romaner, der i lighed med J.s øvrige arbejder er underbygget med, dog ret tilfældige, rejseindtryk og biblioteksstudier, og er samlet under fællestitlen Rosenborg-Krusifikset. 1920. Et hovedværk i forfatterskabet er også Christine af Danmark, 1908, Christine af Milano, 1909 og Christine af Lothringen, 1912 der senere er samlet under fællestitlen Christiern II.s Datter, 1921. J. har skrevet endnu en lang række romaner, som oftest med historiske emner, deriblandt Madonnas vilje, 1908, Bente Gyldenløve, 1910, Ulrika Eleonora, 1911, En Roman fra Rosenborg, 1913, Kongens Grenader, 1916, Dronningens Gemak, 1917, Den fangne Frue. Af Christina Gyllenstiernas Saga, 1918, Den fangne Lehnsmand. Af Søren Norbys Saga, 1919, Den forviste Frøken, 1920, I Kongens Jærn, 1921, Firenzes Guld, 1923, Romerske Nætter, 1925. Alle disse bøger, der nød en overordentlig popularitet, er blevet optrykt talrige gange til trods for det stærkt manierede sprog hvormed J. søger at fremtrylle en svunden tids kolorit og atmosfære – det er en art selvopfundet kunstsprog der alt for ofte må gøre det ud for historisk pastiche. J. har desuden skrevet en række børne- og ungdomsbøger samt en rejsefører Skandinavens Ven i Italien I-III, 1925–26.

Familie

Forældre: hovedkasserer i De danske våbenbrødre, krigsassessor Conrad Ludvig Theodor J. (1825–90) og Caroline Elise Margrethe Albinus (1827–1917). Gift 8.6.1894 på Frbg. med pianist Agnes Rudolphine Boesen, født 26.6.1872 i Kbh. (Johs.), død 21.3.1961 i Rom, d. af fabrikant, senere viktualiehandler Johannes Frechland B. (1831–1915) og Scharlotte (Charlotte) Cathrine Dorthea Zoega (1842–93).

Udnævnelser

R. 1917.

Ikonografi

Mal. af Cilius Andersen, 1896 og af Gabriel Jensen, 1906. Tegn. af H. N. Hansen, 1913. Buste af Sigurjón Olafsson, 1932. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Dansk forfatterforen. 1894–1919, 1919 149f. – Th. Hauch-Fausbøll: Slægthåndbogen, 1900 464–68. Samme i Berl. tid. 28.12.1933. F. V. Christensen i Pers. hist. saml. I, 1900–06 277–304. A. Jantzen: Efterretn. om familien Jantzen fra Drenderupgaard, 1911 (2. udg. 1960). Paul V. Rubow: Saga og pastiche, 1923 (2. opl. 1968) 256f. Th. Hauch-Fausbøll i Berl. aften 28.12.1933. Axel Garboe i Berl. tid. 19.1.1934. – Papirer i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig