C.L.N. Mynster, Christian Ludvig Nicolai Mynster, 19.3.1820-16.12.1883, udgiver, forfatter. Født i KM. (Frue), død sst. (Garn.), begravet sst. (Ass.). Hjemmet var et af de vigtigste midtpunkter for datidens åndelige liv; fra sine drengeår kom M. endvidere hos Adam Oehlenschläger, af hvem han i sine ungdomsbreve har tegnet livfuldt opfattede øjebliksbilleder. Student blev han 1836 fra Metropolitanskolen og tog 1843 teologisk attestats. Vennerne fra skoletiden og fra universitetsårene arkæologen J. L. Ussing, digteren C. Hostrup, historikeren S. B. Thrige og forfatteren Johannes Fibiger fremhæver hans enestående hukommelse, store kundskabsfylde og sjældne begavelse der syntes at love ham en strålende fremtid; sine interesser delte han ligeligt mellem teatret og æstetikken samt teologien hvor H. Martensen fik afgørende betydning for ham. Efter embedseksamen foretog han 1844-45 en studierejse til Tyskland og Italien, men allerede på dette tidspunkt havde en sygelig melankoli angrebet ham. Den medførte en krise efter hjemkomsten og helbredet forblev resten af hans levetid skrøbeligt. I en årrække (1850ff) røgtede han omhyggeligt en realskolelærers beskedne gerning i Maribo, siden i Næstved; 1861 vendte han tilbage til Kbh. hvor han senere blev bibliotekar ved det Moltkeske bibliotek. Sine sidste år levede han for sine studier og sine minder. M.s skribentvirksomhed falder inden for de sidste decennier af hans liv. Varigt værd har hans forskellige samlinger og studier til den danske guldalders historie. 1866 udgav han Breve til og fra F. C. Sibbern; til Oehlenschläger-jubilæet udkom 1879 den vigtige brevsamling Mindeblade om Oehlenschläger og hans Kreds hjemme og ude, og i bogen Fra en ældre Tid, 1882 har han givet en åndfuld og fin karakteristik af hans personlighed. Sidsnævnte skrift indeholder tillige en studie over Ludwig Tiecks religiøse standpunkt samt en skitse af M.s morfar, biskop Fr. Münters tidlige ungdomsår, baseret på utrykte dagbogsoptegnelser og breve. Som et supplement hertil kom 1883 Meddelelser fra Fr. Münters og Frederikke Münters Ungdom. Sine bedste kræfter viede han dog sin højt beundrede fars eftermæle. 1860 og 1862 udgav han et udvalg af brevene til og fra J. P. Mynster hvortil 1875 føjedes Nogle Blade afj. P. Mynsters Liv og Tid. Det pietetsfulde skrift Nogle Erindringer og Bemærkninger om J. P. Mynster, 1877 indeholder et berettiget korrektiv til G. Brandes' dom over biskoppen i hans Kierkegaard-bog, og i pjecen Har S. Kierkegaard fremstillet de christelige Idealer – er dette Sandhed?(udg. 1884 efter M.s død af hans søstersøn J. Paulli med en karakteristik af forfatteren) har han forsvaret sin fars kristendomsopfattelse. – M. var en fin og human iagttager, upartisk og redelig i sine domme om mennesker. Hans guldalderbrevsamlinger, de ældste i deres art, har stadig bevaret deres betydning som kildeskrifter selv om udgiverens ængstelse for at krænke de dødes eftermæle eller såre de efterlevende har medført vel vidtgående beskæringer af teksterne. – Tit. professor 1879.

Familie

Forældre: kapellan ved Frue k., senere biskop J. P. M. (1775-1854) og Maria F. F. Münter (1796-1871). Ugift.

Ikonografi

Malet som barn af J. L. Lund. Foto.

Bibliografi

Breve fra og til C. Hostrup, 1897 fl.st. – Udv. af breve til P. Hjort I, 1867 338. Berl. tid. 17.12.1883. J. Paulli i C. L. N. M.: Har S. Kierkegaard fremstillet de kristelige idealer, 1884 (fortalen). Biskop Otto Laubs levnet, udg. F. L. Mynster I, 1885 196-200. Mathilde Reinhardt: Familie-erindr. 1800-31, 1887 146f. S. B. Thrige i Museum, 1891 I 114-17. C. Hostrup: Erindr, fra min barndom og ungdom, 1891 69f 107 197-205. Johs. Fibiger: Mit liv og levned, 1898 89f 102-06 113 137. J. L. Ussing: Af mit levned, 1906 15-22. Helge Hostrup: Jens Christian Hostrup, 1916 42f 138-40. – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig