Caspar P. Rothe, Caspar Peter Rothe, 6.5.1724-27.12.1784, historisk forfatter. Født i Randers, død på Urup, begravet i Østbirk. R. blev student 1742 fra Slagelse og juridisk kandidat 1745. Han levede så en række år i Kbh. beskæftiget med historiske og juridiske arbejder, dels af interesse, dels for at bane sig vej til en videnskabelig stilling. Historiske arbejder var vel i Christian VI's tid, da den egentlige skønlitteratur for en hel del hvilede, den mest feterede og støttede litteraturgren; den havde også et stort nyt publikum i den velstående borgerstand. Særlig yndest nød biografien. Inden for den blev R. en meget produktiv og yndet forfatter. Allerede 1745 begyndte han en række Forsøg til navnkundige danske Mænds Livs og Levnets Beskrivelser; det første af dem er en biografi af Griffenfeld. 1747–50 kom i tre store kvartbind Peder Tordenskjolds omstændelige Livs og Heldte-Levnets Beskrivelse med benyttelse af dokumenter fra admiralitetets arkiv og 1753–54 Brave danske Mænds og Qvinders berømmelige Eftermæle I–II. skildret dels gennem uddrag af ligprædikener og universitetsmindeskrifter, dels gennem selvstændige fortællinger bygget på aktstykker. R. havde også planlagt en fortsættelse af Ludvig Holbergs latinske levnedsbreve; som grundlag for et titelbillede til den tog han morgenen efter Holbergs død en dødsmaske over hans lig. Bogen blev desværre ikke til noget, og dødsmasken er forsvundet, men benyttedes af M. G. Arbien til hans æresmedalje over Holberg (1757) og af J. Wiedewelt til portrætmedaljonen på Holbergs sarkofag i Sorø (1780). I overensstemmelse med det stærke nationale drag i tidens historievidenskab (J. Langebek) er "heltene" i disse biografier alle danske, modsat Holbergs "orientalske og indianske helte"; det samme er tilfældet hos tidens andre biografiske forfattere som Tycho de Hofman og C. F. Schönau.

Nogen anerkendelse for sine historiske arbejder opnåede R. ikke hos tidens historikere; Hans Gram kalder i et notat i sit af R. tilsendte pragtfulde eksemplar af bogen om Griffenfeld denne et "ilde og ufornuftigt sammenrapset Skrift" og "det allerlumpneste Snavs". R.s bøger mangler også nøjagtighed og smag, men de blev en yndet læsning for det store publikum, kom i flere oplag og blev oversat til tysk. Og denne succes er forståelig; de vælger som emne "helte" med romantiske skæbner, er bredt fortalt, og de aftrykte aktstykker er godt valgt (Griffenfelds forsvar, kirurgen Chr. Frawens beretning om obduktionen af Griffenfelds lig o.l.). Et udslag af R.s begejstring for det nationale drag i tiden er det at han også deltog i "sprogrensnings" bevægelsen. I en morsom satire over tidens snobberi for fransk kultur og brug af franske ord foreslår han som en høflig gengæld det franske akademi at blande det franske sprog med danske vendinger (Herr B*** Forslag om det danske Sprogs Indførsel udi Frankerige, 1755); pjecen gav anledning til en (delvis undertrykt) polemik med nordmanden C. M. Priebst der tog dens forslag bogstaveligt og hævdede at fremmedordene var nødvendige for de dorske danske.

I sine kbh.ske år stod R. i forbindelse med forskellige af tidens kunstneriske bevægelser. Det første forsøg på at skabe en national dansk "opera", Niels Krog Bredals Gram og Signe med melodier af Giuseppe Sarti der åbner den lange række af danske syngespil havde 1756 premiere i R.s og Krog Bredals lejlighed i Knabrostræde. Han deltog også sammen med brødrene de Hofman, L. de Thurah o.a. i bestræbelserne for at højne dansk bogkunst der i århundredets begyndelse stod meget lavt; hans bøger, særlig P. Tordenskiold er smukt trykt og forsynede med gode illustrationer og vignetter af kunstnere som O. H. de Lode og P. Cramer.

Foruden ved sine historiske arbejder søgte R. også at habilitere sig ved juridiske arbejder, udgaver af Christian V's danske og norske lov (1750 og 1752), samlinger af kgl. reskripter (1754–69); men de fik af det juridiske fakultet en lige så ublid behandling som de historiske af Gram. Og da han 1755 søgte at blive professor juris et historiarum i Sorø blev han vraget; heller ikke ville universitetet promovere ham til dr.juris. Han søgte da embede i provinsen og blev 1758 byfoged i Skive og herredsfoged i Salling hrd.; 1761 blev han tillige landsdommer i Nørrejylland. 1771 købte han herregården Urup. Helt opgav han ikke i Jylland sin litterære virksomhed, hverken den historiske eller den juridiske. Et nyt felt fik han tilmed i 1760'ernes og 70'ernes ivrige drøftelse af "patriotiske" emner; 1771 tryktes anonymt en lille ældre pjece af ham der satiriserer over den almindelige anbringelse af fornemme herrers lakajer i offentlige embeder; den har titlen Lovtale over Sko-Børsten, det redskab der for lakajerne var udgangspunktet til rigdom og embede. Den gav anledning til en ivrig drøftelse af emnet og til at det ved en kgl. kabinetsordre blev forbudt at ansætte nogen domestik i kgl. embeder. Med alle sine skrøbeligheder var R. på flere forskellige områder en mand med blik for værdifuldt nyt i tidens danske kultur.

Familie

Forældre: regimentskvartermester, senere kancelliråd Carl Adolph R. (1689–1766, gift 2. gang 1730 med Kirstine Margrethe Thygesen (Jespersen), død 1746, gift 3. gang 1748 med Anna Hvalsøe, død 1756 (gift 1. gang 1726 med hospitalsforstander, borgmester i Nykøbing F. Niels Hammer, død 1739, gift 1. gang 1718 med Cathrine Garb, død 1718)) og Cornelia Bekkers Molderup (1702–27). Gift 28.2.1771 i Nørre Kirkeby med Edle Cathrine Severine Soelberg, døbt 4.3.1755 i Kbh. (Helligg.), død 14.5.1837 på Mejlgård, d. af brygger Søren S. (1718–55) og Else Marie Stampe (1727–75, gift 2. gang 1758 med amtsforvalter, justitsråd Johannes Berthelsen Monrad, død 1775). – Halvbror til Tyge R. (1731–95).

Udnævnelser

Etatsråd 1776.

Ikonografi

Stik af O. H. de Lode, 1755, efter tegn. af P. Cramer efter mal. af J. Horner. Mal.

Bibliografi

Hist. t. 2.r.IV, Kria. 1884 305–14 (R.s optegn.). – Sofus Elvius og H. R. Hiort-Lorenzen: Danske patriciske slægter, 1891 258. Caspar Paludan-Müller i Hist. t. 5,r.IV, 1883–84 137–40. Victor P. Christensen i Årbog for bogvenner IV, 1920 150f. Sig. Jensen i Hist. medd. om Kbh. Årbog 1973 29–54.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig