Chr. Molt Wengel, Christian Molt Wengel, 24.4.1821-24.9.1859, forfatter. Født i Ringsted, død i Kbh., begravet i Ringsted. W. gik på Herlufsholm 1831-36, kom derfra i Roskilde katedralskole hvorfra han dimitteredes 1840. 1848 blev han cand. jur., derpå assistent i justitsministeriets revisionskontor, revisor sst. 1855, fuldmægtig 1859. Han passede sit embede samvittighedsfuldt, men det interesserede ham egentlig ikke; sin virkelige tilværelse levede han i Studenterforeningen der blev hans andet hjem. W. var meget lidt fremtrædende af væsen, optrådte aldrig som taler, men i det stille var han en betydningsfuld faktor i foreningens liv. Han viste talenter som festarrangør, havde store gaver som imitator og spillede fortræffeligt komedie, var således den første Lars i Gjenboerne. Studenterforeningen er også udgangspunktet i hans af omfang yderst beskedne forfatterskab. Her debuterede han med den ypperlige vise om sjoveren der åd toldbodrotten (1847), en af de sikreste af tidens mange parodier på gadevisen, og her fik han i 50erne sine første komedier opført. Ved en studenterforestilling 1852 havde vaudevillen Cousine Lotte premiere; den indlemmedes n.å. i Casinos repertoire (udkom anonymt 1854 ɔ: 53). Betydeligere end denne fikse bagatel er vaudevillen Kjærlighed paa Taget (Studenterforeningen 1853, Casino 1854); W., der ikke var meget produktiv, nåede endnu at få to større arbejder, lystspil med sange, fra hånden: Plader Aer ved studenterforestillingen hed Middagsmad i Larsbjørnstræde (Studenterforeningen 1853, Casino 1855, Folketeatret 1857) og En Tale (Folketeatret 1858). Plader, der på de to teatre i alt opnåede 132 opførelser, udkom anonymt 1858; Kjærlighed paa Taget og En Tale tryktes 1860 sammen med Fra Ni til Fire, en fortælling med tableauer (Studenterforeningen 1853), i hans Efterladte Skrifter I–III; indtægten af disse havde han testamenteret foreningens byggefond. Egentlige studenterkomedier er W.s stykker ikke. De mangler både den aktuelle satire som udmærker Carl Plougs atellaner, og den forherligelse af den akademiske stand som er karakteristisk for C. Hostrups første lystspil. W. er sjældent vittig, aldrig skarp, men altid stilfærdigt morsom. Mens Cousine Lotte kun er en kvik spøg og Kjærlighed paa Taget en række løst forbundne scener med snurrige originaler nærmer W. sig i Plader og En Tale det egentlige lystspil. Hans tidlige død afbrød en forfatterbane der havde givet løfter som det kun delvis lykkedes ham at indfri. Hans elskværdighed, ærlighed og trofasthed berømmedes af studentervenner som Chr. Richardt, Arthur Abrahams, Vilhelm Rode og Otto Zinck.

Familie

Forældre: cand. pharm., forpagter af filial-apoteket i Ringsted, senere apoteker, kancelliråd Hans Jørgen W. (1784-1874) og Anne Sophie Frederikke Aabye (1785-1877). Ugift.

Ikonografi

Litografi 1860 efter daguerreotypi. Afbildet på mindetavle (studenterkilden i Dyrehaven v. Kbh.). Foto.

Bibliografi

Nord. univ. t. VI, 1860,1 109-12. Carl Møller: Fra studenterdagene, 1895 12. Arthur Abrahams: Minder fra min studentertid, 1896 42-46. H. C. A. Lund: Studenterforen.s hist. II, 1898. Axel Sørensen: Studenterkomedien, 1903 17-21. Otto Zinck: Fra mit studenter- og teaterliv, 1906 73-78. J. V. Christensen: Tider og skikkelser i Midtsjællands hist. II, 1910 211-16. Samme: Ringsted fra saga- til samtid, 1935 170-78. Alex. Schumacher i C. M. W.: Komedier og viser, 1917. Vilh. Andersen: Landsmandskab, 1938 126f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig