Christian Juul

Christian Juul, Jørgen Christian Grønvald Juul, 30.10.1813-22.10.1854, forfatter. Født i Kbh. (Garn.), død sst. (Garn.), begravet sst. (Garn.). J. gik i det Schouboeske institut og senere i Borgerdydskolen i Kbh., dimitteredes privat 1834 og tog n.å. anden eksamen. Han opgav hurtigt det teologiske studium, dyrkede æstetikken og de frie videnskaber og måtte hutle sig igennem ved informationer og som litterat. 1843–44 deltog han i redaktionen af Journal for Literatur og Kunst, debuterede 1844 med Digteder 1849 fulgtes af Nogle Digte (2. forøgede udg. 1852); har i øvrigt udgivet Ewald-skuespillet En Episode, 1852 (Det kgl. teater, i alt tre opførelser) og to noveller: Skoflikkerens Søn, 1851 og Tre Nætter, 1852. Hans liv var en fortvivlet kamp med økonomiske vanskeligheder og med samtidens totale mangel på anerkendelse; han led nød, forfaldt til drik og døde i yderste fattigdom. – J.s første digtsamling repræsenterer, noget umodent, 1830-liberalismen og står i gæld til det unge Tysklands poeter; selvstændigere er den sidste hvis grundtone er mørk melankoli og social patos. Han har let ved at udtrykke sig på vers, men hans digtersprog er epigonens. Skuespillet om Johannes Ewald, med hvem han følte sig beslægtet, faldt da det er ganske udramatisk; af novellerne er Tre Nætter den bedste, en forskruet, men dybt personlig bog. J.s tragedie var misforholdet mellem hans brændende ærgerrighed og hans spinkle talent; altid utilfreds led han af digter-misundelse og fældede som kritiker hårde, ensidige og bornerte domme over sine lykkeligere kaldsfæller (Chr. Winther, H. C. Andersen. Bortset fra den lille følsomme aftensang Fuglen sit Øie lukker er hans digtning glemt.