Eleonore Christine Tscherning

Eleonore Christine Tscherning, Eleonora Christine (Nore) Tscherning, 4.7.1817-3.7.1890, forfatter. Født i Helsingør, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). T. blev født uden for ægteskab som barn af en kaptajn i hæren og hans husholderske. Hun voksede op i hjemmet, men da faderen ikke legitimerede forholdet og i sin stilling ikke kunne tillade sig at have børn uden for ægteskab blev hun indskrevet i kirkebogen med navnet Hansen efter moderens morbror, skovfoged Hans Christensen, der påtog sig faderskabet. Skønt forholdet formentlig har været en offentlig hemmelighed måtte hun, med sine senere tilkommende to søskende, i sin barndom krybe i skjul når der kom gæster i hjemmet. At illegitimiteten sårede og nærede hendes selvfølelse herom vidner de breve og dagbogsblade der i beskåret tilstand blev udgivet efter hendes død. Efter at faderen var avanceret til oberst og familien flyttet til Kbh. giftede han sig 1837, på Frederik VIs tilskyndelse, med sin samlever – der dog beholdt sin tilbagetrukne plads i køkkenet – og T. nød til fulde sin nyvundne rang som officersdatter.

N.å. stiftede hun nærmere bekendtskab med og forelskede sig i sin fætter, den 22 år ældre A. F. Tscherning. Med en for tiden usædvanlig åbenhjertighed skildrer hun sin syv år lange kamp for at overvinde hans modstand mod ægteskabet der dels grundedes på det hensyn han mente at skylde hende i henseende til den store aldersforskel, og dels på hans ulyst til at slippe sin ungkarletilværelse. Vanskelighederne blev ikke mindre af at A. F. Tscherning i disse år omfattedes med fjendskab af det officerskorps hendes far var medlem af. At hun sejrede viser både hendes usædvanlige viljestyrke og hendes klogskab. T. var med sit stærke temperament kunstnerisk begavet, malede og tegnede, fik endog billeder antaget på Charlottenborg 1842–48. Derimod faldt hendes forsøg på at udforme sine erindringer i fiktiv form uheldigt ud, hun formåede ikke her at bevare den tone af ægthed og oplevelse der præger hende som brev- og dagbogsskriver. Følelsesmæssigt engageret i sin samtids begivenheder, hvori hendes mand en tid var en af de store aktører, en skarp iagttager af de politiske personligheder, og ubarmhjertig i sin dom over dem hun mente spillede dobbeltspil, placerer T. sig som en af vore betydeligste kvindelige memoire-forfattere. Efter sin mands død medvirkede hun til udgivelsen af hans efterladte papirer.