F.J. Hansen, Frantz Johannes Hansen, 4.9.1810-14.3.1852, forfatter. Født i Kbh. (Frue), død sst. (Fred. hosp.), begravet sst. (Ass.). H. voksede op i et litterært interesseret hjem. Faderen udgav borgerbladet Patrouillen, 1827-29, skrev om landbo- og erhvervsmæssige forhold og udsendte 1827 en samling skuespil. H., der tidligt var begyndt at skrive digte og prosa, kom i Metropolitanskolen, og påbegyndte efter studentereksamen 1828 udgivelsen af det litterære tidsskrift Læsning for den fine Verden, 1829-30, der skaffede ham øgenavnet "Fine Hansen". Her lod bl.a. vennen H. C. Andersen nogle digte trykke, men bladet udkom kun med to numre. H. blev regnet for en af de såkaldt "fire store poeter" fra rusåret 1828, men han levede lige så lidt som A. L. Arnesen og J. G. M. Hollard Nielsen (den fjerde var H. C. Andersen) op til betegnelsen. Han begyndte at studere jura, tog 1834 embedseksamen for 1838 at blive volontaer – fra 1842 kancellist – i Danske Kancelli. Ved nyordningen 1848 overgik han til justitsministeriet. For arbejdet, det var i arkivkontoret, viste han ingen større interesse og gjorde intet avancement. Så meget desto mere engagerede han sig i kunstneriske miljøer, især kredsen omkring C. F. Weyse. I bogform debuterede han 1832 med Digte, efterfulgt af Digte. Ny Samling, 1836, og Romantiske Digtninger, 1839. Som lyriker var han temmelig uselvstændig, kopierede romantikkens digtere fra Jens Baggesen til F. Paludan-Müller. Bedre lykkedes hans fortællinger, som han udgav under pseudonymet Torkel Trane: Humoristiske Noveller I, 1841, der rummer Patriotisme og Søreisen, og Humoristiske Noveller II, 1844, der består af novellen Let Sind og Letsind. I Patriotisme, der handler om et trekantsforhold med en lykkelig udgang, lader H. sin kancellierfaring komme til udtryk i en kritik af de offentlige instansers bureaukrati. Ligesom hans andre fortællinger rummer romanen en række morsomme portrætter af typer fra datiden. Søreisen skildrer en gruppe unge og gamle på sejlskibsrejse fra København til Ålborg. Bedst lykkedes hans sidste fortælling Let sind og Letsind, en vagabondroman med mange intriger der udspiller sig på krostuer og i en omrejsende skuespiltrup. Også som dramatiker forsøgte H. sig, og fik fire mindre stykker op på Det kgl. Teater hvoraf skal nævnes vaudevillen En Aften i Tivoli, 1844, og En lille Hemmelighed, opført 1856. Bedre er lystspillet En Valgkandidat, først trykt 1857 i Poetiske Skrifter, om en forhenværende købmand, der opstiller til rigsdagen men lider ynkeligt nederlag ved konfrontationen med vælgerne. H. var et elskværdigt og afholdt menneske, der led under splittelsen mellem kancelliarbejdet og digterdrømmene. Hans sidste år formørkedes af modløshed og skrøbelighed.

Familie

Forældre: brygger, kaptajn ved det borgerlige artilleri Jørgen H. (1783-1867, gift 2. gang 1841 med Olivia Lind, 1805-1901) og Severine Agger (1773-1838, gift 1. gang med Møller). Ugift.

Ikonografi

Mal. formentlig af C. Købke (Fr.borg). Relief af Christoffer Borch (sst.; gravstenen).

Bibliografi

Udg. Lyriske digte, 1852. Poetiske skrifter, udg. F.L. Liebenberg I-II, 1857.

Lit. H. H. Nyegaard i Lyriske digte, 1852. Vilh. Møller i Flyvende blade I, 1874 175f. O. Borchsenius: Literære feuilletoner, 1880 118-21. Breve til og fra B. S. Ingemann, 1879 551-53. Breve fra P. V. Jacobsen, 1899 68f. C. Thrane: Weyses minde, 1916. Frantz Dahl i Danske studier, 1924 23-27; sst. 1926 95. C. E. F. Weyse: Breve I-II, 1964. Rolf H. Nielsen i Jyllandsposten 5.8.1979.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig