Fr. Leth Hansen

Fr. Leth Hansen, Frederik Leth Hansen,  26.1.1841-9.12.1922, forfatter, skoleinspektør. Født i Fåborg, død i Kbh., urne på Frbg. kgd. L. H. blev på grund af faderens fallit ikke student. 1862 kom han på reserveofficerskolen på Frbg. slot. Krigen 1864 gjorde han med som løjtnant. Nogle erindringer fra krigen har han med sarkastisk lune fortalt i et par kronikker i Nationaltidende (Som Kanonbedækning, 1. og 2.8.1911) og i sit bidrag til mindebogen Et halvt Hundredaar. Kameraternes Bog, 1912 (Smukke W.). Efter krigen blev det ham tilbudt at fortsætte i hæren, men han tog ud som huslærer. Efter skolelærereksamen (1871) blev han straks vikar ved kommuneskolerne og 1872 lærer ved Sølvgades skole. 1886 blev han inspektør ved Randersgades skole og 1906 ved Øster Farimagsgades skole. Her vandt han ry som pædagog og samlede en dygtig lærerstab omkring sig, iblandt hvilken findes en række af de senere ledende personligheder inden for kommuneskolen.

L. H.s litterære anlæg og interesser var tidligt udprægede. Han var medarbejder ved "Sværmere" og stod kredsen om Clemens Petersen nær. Især drog teatret ham. Det menes at han har aflagt prøve som skuespiller for Frederik Høedt. Som dramatisk forfatter debuterede han med et enaktslystspil Isidste Øjeblik, 1883, der efterfulgtes af et par komedier, Hannibals Bedrifter, 1887, En Gøgeunge. 1892 og enaktsskuespillet En lykkelig Aften, 1892, alle fremført på Det kgl. teater. Sin betydeligste dramatiske sejr vandt han med skuespillet Ungdomsleg der 1896 opførtes på Dagmarteatret (1916 overflyttet til Det kgl. teater). Dagmarteatrets talentfulde ungdom bar stykket frem. Sigrid Neiiendam fik heri sit gennembrud som den frodige jyske pige Johanne Siems. Hovedrollen, Herman Bodi, var skrevet for Robert Schyberg, L. H.s plejesøn. De københavnske akter var iscenesat af William Bloch, til hvem L. H. var knyttet i nært venskab, mens Bjørn Bjørnson havde iscenesat de to dramatisk stærkt bevægede sidste akter der foregår ved Vesterhavet. Stykket er det typiske halvfemserskuespil med skildringen af den unge mand, forkælet og æstetiserende, der pludselig ved forældrenes død stilles over for virkeligheden og livets krav, og som i det afgørende øjeblik kommer til kort. Med En Stillingsmand (Det kgl. teater 1900) forsøgte L. H. sig i det alvorlige drama. En ny sejr vandt han atter på Dagmarteatret med komedien Afkom, 1907. Alle L. H.s skuespil fremkom anonymt, og først efter en nærgående jagt på forfatteren i bladene vedgik han forfatterskabet til Ungdomsleg. Hans scenearbejder blev udgivet af Robert Schyberg: Skuespil (1933).