Fred. Algreen-Ussing, Frederik Algreen-Ussing, 8.5.1838-6.1.1869, forfatter. Født på Frbg, død i Kbh., begravet sst. (Holmens). Ugift. Efter først at have gået i Metropolitanskolen blev A.-U. student privat 1856. Han var glimrende begavet, udrustet både med intelligens og evne til at blive lærd, med vid og kritisk sans og med en stor arbejdskraft. Med sprudlende munterhed kastede han sig ind i studenterlivet og sluttede sig i en privat klub af 8.5. til venner som Jacob Scavenius (1838–1915), Carl Carstensen, Vilh. Bergsøe og Fr. Bøgh. 1861 tog han juridisk embedseksamen og blev derefter assistent i indenrigs-, senere finansministeriet og tillige sekretær ved den nørrejyske købstadskreditforenings skiftekommission. Allerede forinden havde han dog dyrket litterære interesser. Bl.a. under pseudonymet Fritz Hammer havde han skrevet nogle smånoveller, men hans hovedinteresse var og blev personalhistorie og topografi. Han gjorde store samlinger og studerede på fodture forskellige danske egne; frugter heraf var bøger som Touristen i Nordsjælland, 1865 ff., Efterretninger om Kallundborg, 1869. Fra 1860 var han medarbejder ved Illustreret Tidende og skrev her under mærkerne Fr. H., Ch. G., f-g, F. A. U. eller under navn en mængde biografiske artikler om danske og udenlandske personligheder, kyndige, velskrevne og objektive. I mange år gjorde han samlinger til et dansk biografisk leksikon og sluttede 1865 kontrakt med forlagsbureauet (se F. V. Hegel) om udgivelsen af et sådant på 500 ark. Han havde sikret sig medarbejdere som Georg Brandes, Sophus Heegaard,Carl og Julius Lange, Clemens Petersen, H. F. Rørdam o.fl., og han besad utvivlsomt selv evner som redaktør. Imidlertid var han, der ikke før havde beskæftiget sig med politik, 1864 optrådt som medstifter af augustforeningen og kom ind i dens bestyrelse. Herved skaffede han sig de herskende nationalliberale blade til uvenner. Forlaget blev ængsteligt for værkets succes, og da A.-U. og en broder 1866 optrådte unødig junkerligt over for en boghandler og bladudgiver af folkepartiet blev bægeret fuldt. Forlaget nægtede at udgive værket, og skønt både A.-U., hans far og højeste-retsadvokat Liebe bestræbte sig for at finde en mulighed for forlig lykkedes det ikke. Om A.-U. havde levet længere var det måske sket. Hans tidlige død bortrev et stort talent. Han havde sin del af den ussingske stridbarhed og ubændighed, men der var ædelt metal i ham.

Familie

Forældre: landsoverretsassessor, senere professor Tage A.-U. (1797–1872) og Ottine Frederikke Suenson (1807–84).

Udnævnelser

Kammerjunker 1866.

Ikonografi

Træsnit af H. P. Hansen, 1869. Foto.

Bibliografi

Elisa Bøgh: Frederik Bøgh, 1887 37 67–181. Vilh. Bergsøe: Studenterleben og studieliv, 1903 138–44 146–55.

G. Brandes: Levned I, 1905 175f. Fædrelandet 10.10.1866. Carl Carstensen i III.tid. 7.2.1869. Joh. Steenstrup i Dansk biogr. leksikon XIX, 1905 s. XLIIf. T. Vogel-Jørgensen i Fund og forskning XIII, 1966 117–54. Sv. Cedergreen Bech i Pers.hist.t.16.r.V, 1977 243–55. – Papirer i Kgl. bibl. og Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig