Frederik Dreier

Frederik Dreier, Frederik Henrik Hennings Dreier, 16.12.1827-9.5.1853, forfatter. En skarp intelligens, en retlinet tænkemåde, uafhængig af enhver vedtægt og tradition, en vågen sans for flovsen og endelig "reformens lidenskab" udmærkede Frederik Dreier fra hans tidligste ungdom. Han blev student 1844 fra Metropolitanskolen og studerede derefter medicin. Fagstudiet trængtes imidlertid længe i baggrunden af hans interesser for en retskrivningsreform, fremmede sprog, matematik og naturvidenskab, filosofi og samfundsøkonomi. 1846 blev han alumnus på Valkendorfs kollegium hvor han snart fremstod som leder af en lille, yderst radikal studentergruppe. Hans rigtbegavede far blev ved denne tid sindssyg og indlagt på anstalten i Slesvig; faderens tungsind og selvmordstanker satte sit præg på Frederik Dreier der selv om han oprindelig havde en kraftig statur i hvert fald i sine sidste par år var svækket af en ikke diagnosticeret sygdom og selv tidligt var fikseret omkring selvmordet.

Levende optaget af det politiske røre havde Frederik Dreier indmeldt sig i Håndværkerdannelsesforeningen 1847 og var blandt dem der råbte højest på "konstitution" efter tronskiftet januar 1848. Han reagerede på årets revolutionære begivenheder og nationale stemninger ved samme efterår at udsende to småskrifter, Folkenes Fremtid, af en Fritænker og Fremtidens Folkeopdragelse, af en Socialist. Det første er rettet mod nationalismen og dens sproglige og følelsesmæssige udtryk. Frederik Dreier hævder sprogenes og folkeslagenes foranderlighed, menneskers og abers udspring fra en fælles urform, forudsiger et verdenssprog og lufttrafikken, påpeger at de sociale forskelle er større end de nationale, og at vejen til overvindelse af "frasesystemerne" må gå gennem en "eksakt folkedannelse". I det andet af skrifterne udvikler han nærmere principperne for en rationel opdragelse og for den naturvidenskabelig-sociale videns udbredelse. Til hans skuffelse vakte skrifterne ikke større opmærksomhed.

Marts-september 1849 var Frederik Dreier underlæge ved hæren med tjeneste i Assens og på ny juni-november 1950 på Tåsinge, derefter i Haderslev. I mellemtiden havde han passet studierne og vundet sig en mindre kreds af meningsfæller, af Flyveposten senere kaldet "Dreiers Klub". Da han marts 1851 vendte tilbage til København var det midt under Clara Raphael-fejden, og Frederik Dreier så her en mulighed for at agitere for sine ideer ved at aktualisere en afhandling om familiens udvikling og udgive den som Blik paa det verdenshistoriske Værk Clara Raphael og den derved fremkaldte Damelitteratur .... af Peter Vandal, akademisk og Verdensborger, 1851. Med spillende vid hudfletter Frederik Dreier heri "dameemancipationen" og stiller heroverfor som det vigtigere mål såvel mandens som kvindens virkelige frigørelse fra den sociale trædemølle.

Det var dog først og fremmest emancipationens udspring i overklassen og dens overklasseprægede mål Frederik Dreier vendte sig imod. Kvindens muligheder i erhvervslivet ville komme som en konsekvens af den social-økonomiske udvikling og krævede ikke nogen bevidst agitation. Han fik nu den polemik i gang han ønskede sig. I utålmodighed havde han anmeldt sin egen bog i Flyveposten. Af forskellige angreb tog han 1852 anledning til et voldsomt opgør med M. Goldschmidt. I M. A. Goldschmidt, et Literatur-billede af F. Dreier, medicinsk Student. Med et Anhang om Hr. E. Meyer og Dyrene vil han ved sammenstilling af citater vise den tidligere radikalers holdningsløshed, overfladiskhed og inkonsekvens. Bogen vakte betydelig opsigt, og Frederik Dreier fandt nu øjeblikket gunstigt til at virkeliggøre en længe næret plan om at udgive et tidsskrift som talerør for "den frie, forfriskende, reformbringende Kritik, for hvilken Arbejdets Frigørelse fra Pengemagtens Aag er en Hovedopgave". Han ville nu søge dannet et virkeligt arbejderparti; det skulle omfatte svende, småmestre, lærere, tjenestemænd, mindre landbrugere og lignende.

Det var i høj grad småborgerskabet Frederik Dreier kaldte på. Han var ikke fremmed for ophjælpning af tidens proletariat, men et egentligt masseparti af industriarbejdere var en umulig tanke i et Danmark uden nævneværdig industri. Samfundets Reform udkom som ugeblad med 22 numre fra april 1852 til 28.2.1853 med afbrydelser grundet på Frederik Dreiers militærtjeneste juni 1852 og sygdom. Han skrev selv hele indholdet og behandlede spørgsmål som kapital og arbejde, "kommunalsvineriet" (kort efter udbrød koleraepidemien), lavsvæsenets ophævelse, valgrettens udvidelse, programmet for et selvstændigt arbejderparti, oprettelse af frie fagforeninger og af kooperative foretagender med offentlig støtte o.m.a. Han planlagde også en række reformskrifter hvoraf kun udkom det første, Aandetroen og den frie Tænkning, 1852. Det er hans filosofiske hovedværk, et kampskrift mod teologien og "sjælehyrdelauget" som konservative magtfaktorer, og en klar fremstilling af hans konsekvent materialistiske verdensanskuelse der samtidig viser hvor fortrolig han er med sin samtids mest radikale tænkere; selv var han, som adskillige akademikere i tiden, ateist fra sine første studenterår.

Ved folketingsvalget august 1852 var han anbefaler for en tøjmager Klamer der var opstillet på Christianshavn. Hans tale, den første socialistiske valgtale hertillands, er refereret i tidsskriftet 2. kvartal nr. 3. Hele efteråret lå han på ny syg. Ved opråb af 27.1.1853 oprettedes på initiativ af Frederik Dreier der gentagende havde skrevet herom Foreningen for billige livsfornødenheder, den første brugsforening her i landet. Den fik voksende tilslutning, havde på højden ca. 1400 medlemmer og udsalg i Pilestræde, men døde hen et par år senere. Frederik Dreier indstillede sig nu til eksamens første del og kastede sig ihærdigt over studierne, men kort efter døde han pludseligt, det meddeltes "af et apoplektisk Tilfælde". En senere tradition vil vide at han berøvede sig livet ved gift, sandsynligvis af kærlighedssorg. Han havde nogle år levet i et frit samliv med guldsmededatteren Ida Caroline Aspasia Ekeroth (f. 1826), med hvem han havde i hvert fald én søn. Selvmordet er udokumenteret, men Frederik Dreiers moderne biograf Svend Erik Stybe finder at det ud fra Frederik Dreiers psyke ville være en åbenbar mulighed, mens bruddet med Ida Ekeroth afvises som årsag.

Frederik Dreier var i åndelig udvikling langt forud for sin tid. Midt i romantikken foregriber han den realisme der fik sit gennembrud en snes år efter hans død. Han var en forløber for meget der skulle komme, især for den socialdemokratiske arbejderbevægelse; nogen direkte forbindelse var der dog ikke selv om Frederik Dreiers ideer senere påvirkede enkelte af socialdemokratiets teoretikere (bl.a. F.J. Borgbjerg og Julius Bomholt). Han var mere påvirket af Stirner og Proudhon end af Marx og Engels (som han dog også har kendt), men hans forståelse af klassemodsætningerne løfter ham højt over enhver utopisme. Med sine sjældne evner, sit frodige lune, sin levende begejstring var han en fremragende agitator. Det må dog fastholdes at Frederik Dreier ikke var nogen original tænker. Næsten alt var en formidling, navnlig af Max Stimer og P.J. Proudhon, om end efter hans alder i en forbløffende klar og selvstændig form. Hans forståelse af det nærmest omgivende samfund var minimal og ofte præget af gymnasiasters naivitet, forstået på den måde at havde han tænkt sig frem til en opfattelse da måtte samfundet også følge ham. En række kendsgerninger og imponderabilia så Frederik Dreier ganske bort fra. Om hans livsbane ikke var blevet afbrudt i hans 26. år ville han være kommet til at øve en betydelig indflydelse under de følgende års samfundsudvikling.