• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frederik Horn

Oprindelig forfatter cbech

/pre, function 'web.xml' failed with response:

async operation has not finished

Frederik Horn, 7.1.1708-25.5.1781, forfatter, politimester. Frederik Horn gik i Nykøbing skole hvorfra han en tid var bortvist efter et sammenstød med en af hørerne. 1728 blev han student, læste jura, men tog ingen eksamen; en tid ernærede han sig som huslærer, og 1734 opholdt han sig i Tønsberg. Det lykkedes ham dog 1735 ved bevilling at blive overretsprokurator, 1737 udgav han Meditationer over Procuratorprofessionen, og 1739 blev han advokat ved højesteret. 1751 blev han medhjælper for sin svigerfar i embedet som politimester i København, og 1761 fik han såvel dette embede som en borgmesterpost. 1766 blev han tillige direktør for fattigvæsenet.

Frederik Horns embedsperiode var rig på delikate situationer. Dorothea Biehl beretter livfuldt om hans besvær med at fjerne Frederik V's veninder fra byen før de blev skandale. Formentlig var han medvider da C.C. Danneskiold-Laurvig bortførte Mette Marie Rose fra teatret, men måtte sadle om da hoffet tog parti for den krænkede part. Senere fulgte under Christian VII's natlige hærværksture vanskelighederne for vægterne med at undgå klammeri med hoffolkene og kongen. Under uroen i København i efteråret 1771 blev han afløst som politimester af Vilh. Bornemann. I stedet udnævntes han til justitiarius i hof- og stadsretten.

Frederik Horns hovedinteresse var dog litteraturen hvor han gik i Holbergs spor, i så høj grad at han efter dennes pseudonym blev kaldt Hans Mikkelsens abe. Allerede 1731 udgav han under navnet "Frans Hansen, Dreyer i Helsingør", de to satiriske værker: Poesiens Misbrug og Somnium poëticum. Som sit forbillede satiriserer han over den litterære dilettantisme, den overlevede barokdigtnings brug af mytologisk pynt, og over en alt for pedantisk sprogrensning, men han savner originalitet. 1750–54, og igen fra 1762 var han medlem af teaterdirektionen. Med pjecen Sinceri Giensvar paa Hypocritæ Skrivelse imod Comoediegang, 1754, forsvarede han teatret mod pietistiske angreb.

Justitsråd 1761. Etatsråd 1768. Konferensråd 1776.

Familie

Frederik Horn blev født i Nykøbing Falster, død i København (Nic), begravet samme sted (Nic). Forældre: toldkontrollør Lars Nielsen Horn (ca. 1660–1735) og Margrethe Simonsdatter (ca. 1666–1728). Gift 1. gang 23.12.1738 i København (Helligg.) med Jeanne Antoinette Greben (Greve), død 18.11.1742 i København (Fr.ref.), datter af parykmager Johan Christopher Greben (ca. 1692–1750) og Clara Margrethe Jæger (ca. 1685–1751). Gift 2. gang 8.7.1744 i København (Holmens) med Mette Sophie Torm, døbt 17.5.1722 i Hillerød, død 15.5.1791 i København (Nic), datter af regimentsskriver i Hillerød, senere politimester og borgmester i København, etatsråd Erik Torm (1684–1764) og Anna K. Ravn (ca. 1692–1734).

Ikonografi

Maleri (Fr.borg), lignende maleri med ændret dragt (Politigården, København).

Bibliografi

Københavns universitets matrikel, udg. S. Birket Smith II, 1894 499. – Dorothea Biehl i Hist. t. 3.r. IV, 1865–66 især 243–46 og 281–84. O. Nielsen i Pers.hist. t. I, 1880 291–93 (= samme forf.s Kbh.s politimestre og politidirektører, 1881). J. Paludan: Franskeng. indflydelse på Danm.s lit. i Holbergs tidsalder, 1913. Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm I-II, 1915–30. Holger Larsen i Bogvennen, 1925 61–63 (om Frederik Horns exlibris).

/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished