Frederik Høegh-Guldberg, 19 el. 26.3.1771-20 el. 21.9..1852, forfatter. Født i Kbh. (Slotsk.), død sst. (Holmens), begravet sst. (Holmens). H.-G. tog artium 1790, privat dimitteret, debuterede 1792 i Samleren med novellen Herman Hermansens Levnet og fik 1793 det af T. Thaarup påvirkede syngespil Lise og Peter (musik af Søren Wedel) opført på Det kgl. teater. Han drev grundige litterære og sproglige studier, men tog ingen eksamen. 1797–1805 var han ansat som lektor i dansk ved Blågård seminarium, men opgav denne stilling for at følge med hoffet til Kiel hvor han forblev til 1810; siden 1803 havde han været lærer for prinsesse Caroline. 1813–30 underviste han i modersmålet ved artillerikadet-instituttet, 1830–36 ved den militære højskole. Hans lærergerning affødte en række skrifter og afhandlinger om pædagogiske eller sproglige emner. I Kiel vakte H.-G. opsigt ved – som et led i Holstens "danisering" efter indlemmelsen 1806 – at foreslå indførelse af undervisning i dansk i hertugdømmet; han udgav her Dänisches Lesebuch für Schleswig-Holsteiner, 1809 samt s.å. Dannersprogets Retskrivning og Toneklang (3.udg. 1813), et patriotisk bidrag til det danske sprogs æstetik, hvis svulstige fortale blev genstand for J. L. Heibergs lystige spot i Julespøg og Nytaarsløier (1817). Påskønnet af samtiden var en række (dog kun halvgode) klassikeroversættelser: Martial (1801), Tibull (1803), Terents (1805) og Plautus (1812–13). Som digter er H.-G. vor sidste repræsentant for 1700-tallet; hans bedste ting er skrevet før og omkring århundredskiftet (Samlede Digte I–II. 1803); de senere samlinger, Samlede Smaating I–III, 1815–16, Den store Stad, 1818, Roser og Torne, 1829, Psalmodia, 1835 o.fl. er upåvirkede af romantikken og gik temmelig upåagtede hen. Det er udpræget akademisk poesi, i stil og tanke udtryk for en konservativ smag; de anseligste stykker er den store ræsonnerende elegi Assistentskirkegaarden, 1796 (i Den Danske Tilskuer), de af J. H. Voss og Thaarup inspirerede idyller Jubelaarsmorgenen, 1801, Landexærnet, s.å., Fiskernes Nytaars-morgen o.fl. samt den fortræffelige satire Candidaten, 1799. Enkeltheder røber et spinkelt talent, men begrænsningens kunst kender han ikke; sproget er rent, men versene forunderligt stivbenede. Hans dramatiske arbejder, hvoraf Det kgl. teater opførte fire, bl.a. lystspillene Vennen paa Reisen, 1814 og Aften er ikke Morgen liig, 1817 (udpebet 1818) er uden interesse. I sine mange lejlighedstaler fortsætter han 1700-tallets blomstrende retorik. – Som ung havde H.-G. ord for at være en ivrig oppositionsmand hvis skuespil Skrive-Friheden, 1794, teatret ikke turde opføre; senere sluttede han sig som oprigtig patriot nær til Frederik VI. Bekendt er den lidt pedantiske hædersmands hjælpsomhed over for den unge H. C. Andersen. Det kom dog til et foreløbigt brud imellem dem; et skarpt brev, hvori han frabad sig den tiltænkte dedikation af Andersens Ungdomsforsøg (1822) er virkningsfuldt benyttet i Improvisatoren II, kap.2. – Tit. professor 1804.

Familie

Forældre: senere gehejmestatsminister Ove H.-G. (1731–1808) og Lucie E. Nørlem (1738–1807). Gift 6.12.1797 i Kbh. (Trin.) med Marie Cathrine Bilsted, født 31.10.1773 i Kbh. (Nic), død 28.2.1849 sst. (Holmens), d. af kancelliråd, grosserer Jacob B. (1744–1811, gift 1. gang 1771 med Mariane Severine Nyegaard, 1749–72, gift 3. gang 1782 med Karen Lassen Rothe, 1762–95) og Christine Schierbeck (1750–80). – Bror til Christian H.-G.

Udnævnelser

R. 1815.

Ikonografi

Mal. af F. C. Grøger, 1815 (Fr.borg), efter dette min. af H. J. Aldenrath. Afbildet på tegn. af Simonsen af danske digtere ca. 1848 og på A. M. Petersens litografi af lign. gruppe. Min. af C. Petersen formentlig forestillende H.-G.

Bibliografi

K. L. Rahbek: Erindringer V, 1829 9–11 193–95. J. K. Høst: Erindringer, 1835 149f. H. Steffens: Was ich erlebte V, Breslau 1842 (da. udg. s.å.) 238f. P. L. Moller: Kritiske skizzer II, 1847 51–73. Biskop Paveis' autobiografi, udg. C. P. Riis, Kria. 1866 225–27. P. Hansen: Om J. L. Heiberg, 1867. N. C. L. Abrahams: Medd. af mit liv, 1876 48–51. H. C. Andersen: Saml. skr. I, 2.udg. 1876 38f. Samme: Levnedsbog, udg. H. Brix, 1926 57f 84–86. Joakim Larsen: Bidrag til den da. folkeskoles hist. 1784–1818, 1893. F. Ronning: Rationalismens tidsalder III,2, 1899 75–78 80–82. Kn. Fabricius i Sønderjyllands hist. IV, 1937 55f. – Papirer i Kgl.bibl. og Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig