Guðmundur Andrésson, Gudmund Andersen, d. 1654, forfatter, filolog. A. havde gennemgået den lærde skole på Holar men levede derefter i fattige kår som bonde på Bjarg i Miðfjörður i det nordlige Island. Samtidig digtede han og skrev. Han følte sig forurettet af biskop Þorlákur Skulason og forfattede en afhandling, Γνῶϑι ϭεαυτόν (Kend dig selv) hvis hentydninger til visse høje herrers selvgodhed og partiskhed i embedsbesættelser opfattedes som sigtende til biskoppen. Han fortsatte sin litterære virksomhed med et skrift Discursus oppositivus der forelå udarbejdet 1648 og hvor han med udgangspunkt i Bibelen kritiserede den strenge islandske lov "Storedommen" (1565) om hor og lejermålssager. Biskop Þorlákur anklagede ham nu for forsøg på at undergrave tilliden til landets gældende ret og for at have forsvaret utugt og blodskam. Som følge heraf blev han i sommeren 1649 taget til fange og ført til Kbh. hvor hans sag skulle prøves. I Blåtårn hvor han blev indsat, skrev han en apologi i hvilken han hævdede at skriftet ikke var bestemt for offentligheden og kun udarbejdet fordi han ville prøve sine evner på samme måde som han var vant til fra skolens disputatsøvelser. Skriftet blev i latinsk oversættelse forelagt de teologiske professorer som i deres votum 12.12.1649 sluttede sig til den af biskop Porlákur hævdede mening. Til trods herfor blev A. snart efter frigivet af kongen, vistnok fordi Ole Worm til hvem han havde henvendt sig fra fængslet tog sig af hans sag, men han måtte forpligte sig til ikke at vende tilbage til Island samt skriftlig bede om undskyldning for sin forseelse. 1650 blev han immatrikuleret ved universitetet og fik plads på Regensen men døde af pesten 1654. I sine sidste år var han beskæftiget med oldforskning, utvivlsomt tilskyndet dertil af Worm. Enkelte af hans efterladte arbejder blev senere udgivet af P. H. Resen: Völuspá med oversættelse og kommentar 1673 (bemærkninger af A. til dette kvad findes i Resens tidligere Völuspá-udg. 1665) samt hovedværket Lexicon Islandicum (isl.-lat. ordbog) 1683. Det sidste har værdi for islandsk sprog i 1600-tallet men er meget skødesløst trykt.

Bibliografi

Guðm. Andrésson, Deilurit, udg. Jakob Benediktsson (= Islenzk rit siðari alda 2), 1948. – P. H. Resen i Indledn. til Vøluspa 1673 (omtr. enslydende i Lexicon Islandicum 1683). [Biskop] Finnur Jonsson: Hist. eccl. Isl. III, 1775 586–88 722f. Grønlands historiske mindesmærker I, 1838 114f. [Professor] Finnur Jonsson: Sögu-safn Stefnis, 1895 3–22. Bibliotheca Arnamagnæana VII, 1948. Rit Rimnafélagsins II, 1949.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig