Helene Nyblom, Helene Augusta Nyblom, 7.12.1843-9.10.1926, forfatter. Født i Kbh. (Frels.), død i Stockholm, begravet i Uppsala. I sit lykkelige barndomshjem tilegnede N. sig en alsidig æstetisk dannelse og kultur. Kunst og poesi kom til hende naturligt og selvfølgeligt som selve hjemmets verden, senere fulgte musik og dans og moderne sprog. Sidst i 1861 rejste hun med sine forældre over England og Paris til Italien hvor hun i Rom traf sin senere mand. Efter giftermålet var hun bosat i Uppsala og de senere år i Stockholm. Det synes som om hun med sit levende danske gemyt i "lærdomsstaden" og Uppsala- og Stockholmssocieteten har følt en vis længsel mod sydligere himmelstrøg hvor livet udfoldede sig friere, varmere i tonen (se digtet Och inte har jag fosterland och inte har jag folk). På nye rejser søgte hun stadig tilbage til Italien, og 1895 lod hun sig optage i den katolske kirke. I sit Uppsalahjem var hun kommet ind i en litterær kreds og begyndte selv i 1870erne at skrive noveller som i svensk oversættelse fremkom i Ny illustrerad tidning. Efterhånden blev det til fire bind der udkom først på svensk og derefter på dansk (1881-85). Samtidig udsendte hun sit første bind Digte der efterfulgtes af endnu tre samlinger og et bind Valda dikter, 1923, indeholdende både danske og svenske digte. Af hendes ret omfattende svenske forfatterskab er en del oversat til dansk, bl.a. samlingerne Fortællinger og Skizzer. 1887, Digt og Virkelighed, 1891 og eventyrbøgerne Der var en Gang –, 1897 (ny saml. 1898) og En Eventyrkrans, 1903. Af hendes skuespil er Portrættet 1910 opført på Det kgl. teater. Hendes navn vil især huskes for hendes erindringer Mina levnadsminnen I-II, 1922 af hvilke det første bind om tiden indtil hendes bosættelse i Sverige også foreligger på dansk, Livsminder fra Danmark, 1923. Selv træder hun i sine erindringer helt i baggrunden for skildringen af de danske og svenske kulturmiljøer som hun af en lykkelig skæbne er blevet placeret midt i. Kunstnerisk står barndoms- og ungdomserindringerne højest. Hun giver i disse et fyldigt og levende billede af 60ernes danske kultur, rigt på originalt opfattede portrætter, bl.a. af W. Marstrand, P. Heise, A. Bournonville og H. C. Andersen.

Familie

Forældre: maler Jørgen Roed (1808-88) og Emilie M. Kruse (1806-94). Gift 15.9.1864 i Sorø med docent, senere professor i æstetik ved Uppsala universitet Carl Rupert N., født 29.3.1832 i Uppsala, død 30.5.1907 i Stockholm, s. af skræddermester, rådmand Anders N. (1805-61) og Anna Johanna Lundin (1805-18).

Ikonografi

Tegnet som spæd af J. Roed (Kgl. bibl.). Tegnet alene og s.m. broderen af J. Th. Lundbye. Afbildet på mal. af J. Roed udst. 1848. Mal. af samme udst. 1856. Afbildet på tegn. af W. Marstrand ca. 1857-59, mal. af samme. Afbildet på mal. af overrækkelsen af et guldhorn til B. S. Ingemann, malet af J. Sonne 1860 (Fr.borg). Tegn. af Holger Roed, 1863 (Kgl. bibl.). Buste af H. V. Bissen, 1864 (St.mus.; glyptoteket). Tegn. (Kgl. bibl.) og mal. af J. Roed. Foto.

Bibliografi

H. N.: Mina levnadsminnen I–11, Sth. 1922. Samme: Livsminder fra Danm., 1923 (da. overs, af foregående, bd. I.). Holger Nyblom: Föräldraminnen. Ur dagbocker och brev, Sth. 1949. Samme: Två väninnor. H. N. och Anna Hamilton-Geete. Brev, Sth. 1950. – Kerstin Hård af Segerstad i Ord och bild, Sth. 1909 593-601. Lotten Dahlgren: Lyran, Sth. 1913.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig