Henrik Albertsen Hamilton, ca. 1590-.efter 1623, latinist. Født i Kbh, død i Ægypten. Faderens slægt stammede fra Skotland. I sin barndom fik H. privatundervisning af Peder Pedersen der siden blev rektor i Nykøbing F. Derefter sendtes han til skolen i Meissen hvor han var et par år. Efter at være blevet student færdedes han meget udenlands, var 1608 i Heidelberg, 1609-10 i Giessen hvor han udgav digtsamlingen Musæa adolescentiæ Venus. Latinsk digtning var hans hovedinteresse, og han havde opnået stor færdighed i de dengang yndede kunstlede anagrammer (en del af hans digte er optrykt i F. Rostgaards Deliciæ poet. Dan. I, 1693). Med latinisterne Gruterus i Heidelberg og Aquilonius i Malmö stod han i livlig forbindelse. 1616 blev han sekretær i tyske kancelli, men da han efter faderens død vistnok havde fået en ret anselig arv rejste han 1619 med kgl. tilladelse atter udenlands for yderligere at uddanne sig til stats-tjenesten. På denne rejse trådte han navnlig i nær forbindelse med den tyske digter Martin Opitz. 1623 træffer vi ham i Paris efter at han også havde besøgt Norditalien. Senere skal han være død i Ægypten.
Forældre: borgmester Christen Albertsen (1567-1616) og Margrethe van Morsen.
Pers. hist. t. 2.r. II, 1887 299.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki