Hilmar Wulff, Hilmar Emil Wulff, 5.3.1908-21.12.1984, forfatter. W. er en folkelig og socialt bevidst fortæller hvis romaner lykkes bedst hvor han vælger at skildre fremmedartede miljøer der ellers ikke finder vej til den danske litteratur. Han fødtes i Randers, men voksede op på Lolland og udgik uden eksamen fra Nakskov kommuneskole. En tid var han fabriksarbejder og roearbejder. Som sømand kom han jorden rundt og rejste bl.a. i Kina, Nord- og Sydamerika. I 1930erne vagabonderede han i Europa, ernærede sig ved forskelligt arbejde. Et par højskoleophold blev der også tid til. Under besættelsen deltog han aktivt i frihedskampen og måtte 1943 flygte til Sverige hvor han opholdt sig til krigens slutning. Først på denne tid kom forfatterskabet i gang, og han blev hurtigt en meget læst og populær forfatter. Ved Danmarks radio arbejdede han som free lance-reporter. – De mange rejseoplevelser har givet stof til de første tre romaner Som Vejret i April, 1942, Saadan noget sker faktisk, 1943 og Arbejdets Sang, 1945. Uden at være kommet frem til nogen holdbar fortælleteknisk struktur har W. i disse romaner i passager givet ganske spændende indblik i de mest forskelligartede miljøer.

Det egentlige gennembrud til en større læserskare kom med den følgende roman-trilogi, W.s største bedrift: Vejen til Livet, 1947, Livets Brød, 1948 og Forjættelsens Dag, 1949. For første gang skildres her de polske landarbejdere der var kommet til Lolland som roearbejdere i århundredets begyndelse og som W. kendte fra sin barndom. W. giver i roman-trilogien både et folkelivsbillede og en social skildring af polakkerne på Lolland, deres særegne kultur og deres indslusning i det lokale samfund. Det er kollektivromaner om sukkerindustriens fremvækst, lokalsamfundets omkalfatring og arbejdernes begyndende organisering. I dette danske miljø indfører forfatteren de polske fremmedarbejdere hvilket giver bøgerne nogle dramatiske pointer. W.s læremester i genren er Hans Kirk hvilket også ses tydeligt i den følgende roman Ondt vejr, 1950 om en gruppe fiskere og deres kamp med vejr og hav. W.s romaner fra denne tid bliver mere og mere politisk bevidste (Katinka, 1951) men med Solvagabonden, 1953 skrev han en munter og lidt sentimental vagabond-skildring der i sin teknik imidlertid nok er hans mest moderne bog.

Efter en Kinarejse skrev W. to romaner om brydningerne mellem det gamle og det ny Kina: Lykkens blå forel, 1954 og Kuan Yins klokke, 1955 hvor det menneskelige paradoksalt nok overstråler det sociale i beretningen. Efter endnu nogle kollektive romaner kom den næsten kulturhistoriske skildring Pramdragerne på Gudenden, 1965 om industrivæksten omkring Silkeborg og de arbejdere der sled sig op på dens alter. Gennem hele forfatterskabet drager W. oversete folkegrupper frem i lyset. Med halvdokumentarisk interesse skildrer han dem i deres ofte dramatiske sammenstød med omverdenen. Inden for den kollektive roman-genre har han skabt en helt personlig stil, en folkelig jargon hvor banaliteten oftest holdes på afstand. Hans romaner er underholdende, og sproget er folkeligt, de er grove i handlingsgangen, men hvad der mangler i stilsikkerhed får man i stofrigdom. – 1968-71 var W. formand for Dansk forfatterforening der 1974 udnævnte ham til æresmedlem. 1950 modtog han Kollegernes ærespris, 1952 Nexøprisen og 1982 LOs kulturpris.

Familie

Hilmar Wulff blev født i Randers; begravet på Birket kirkegård, Lolland.

Forældre: fisker Hans Clausen Christensen W. (1874-1964) og Maren Sofie Sørensen (1878-1922). Gift 1. gang 13.5.1928 (b.v.) med Johanne Caroline Späth, født 8.6.1906 i Nørre Tranders, Ålborg. Ægteskabet opløst 1941. Gift 2. gang 31.3.1942 i Kbh. (b.v.) med børnehavelærer Karen Inga Petersen, født 21.10.1918 i Kbh. (Kristk.), d. af arbejdsmand Henrik Ole P. (født 1876) og Christine Vilhelmine Sindahl (født 1880).

Ikonografi

Mal.

Bibliografi

16 danske digtere møder deres læsere, red. georgjedde, 1963 128-36. – Fr. Nielsen i Danske digtere i det 20. årh.2. udg. II, 1966 482-89.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig