Hulda Lütken, Hulda Dagny Lütken, 5.10.1896-9.7.1946, forfatter. Hulda Lütken gik i skole hos faderen og lærte derefter husholdning. Hun kom i huset i nogle år, men vendte hjem og hjalp faderen med at holde skole. 1917 giftede hun sig, men ægteskabet blev opløst, hvorefter Hulda Lütken rejste til Kbh. som husbestyrerinde og for at lære at skrive. Allerede som halvvoksen havde hun fået digte optaget i de lokale aviser. Hendes særprægede vendsysselske lærer- og degnehjem og taterblodet fra moderens slægt, som tydeligt prægede hendes ydre, spillede en stor rolle for hendes idéverden.

Hulda Lütken debuterede med digtsamlingen Lys og Skygge, 1927 som straks viste hendes følsomt ekstatiske temperament. Et gennemgående tema både i Hulda Lütkens lyrik og prosa er spændingen mellem begær og sjælelig renhed, vekslende med modstillingen eros-død. I hendes senere digte findes paralleller både til Edith Södergran og Karin Boye. Skønt hendes stilkunst i grunden var traditionel, løsnede hendes overspændte sind hende fra den bundne strofiske form, og fra midten af 30'erne dominerede de frie vers. Romanen Degnens Hus, 1929, er præget af Hulda Lütkens erindring om det forskelligartede forældrepar. Efter digtsamlingen Sjælens Have, 1931, fulgte romanen Lokesæd, 1931, en symbolsk handlingsroman om en pige der efterstræbes af en tater og af ham tvinges ud i forbrydelse. Tilværelsesskildringen afspejler sjælens stridende kræfter og drifternes magt.

Hulda Lütkens romaner er ikke formelt eksperimenterende, men ekspressionistiske i deres direkte udtryk for hendes lidenskabelighed. De kan virke kunstnerisk ukritiske i deres følelsesintensitet. Lænken. Digte, 1932 fulgtes af romanen De uansvarlige, 1933 der i en konfliktfyldt intrige behandler driftslivet mellem mand, hustru og steddatter. Digtene Elskovs Rose, 1934, Drømme, 1940, Klode i Drift, 1941 blev fulgt af erindringsromanen Mennesket paa Lerfødder. Bogen om en Sjæl, 1943 der er et selvopgør og et opgør med tidens materialisme. Lignende toner anslår de store prosadigte Skærsilden, 1945 der forklarer krigen som en konsekvens af menneskets selvhad. Den samtidige lille roman Saa er jeg fri, 1945, henter stof fra barndommen og samler det omkring den deterministiske livsforklaring, at det gode menneske må dø for at godheden kan bevidstgøres som idé og om en fremstilling af, at driftens naturkraft er stærkere end de ydre forhold. De udvalgte kærlighedsdigte Kommer du til mig –, 1946, blev det sidste værk i denne spontant oprigtige og intense forfatters særprægede bidrag til tidens kvindelitteratur.

Familie

Hulda Lütken blev født i Holmen skole, Elling sg, begravet i Elling. Forældre: lærer og degn Jens Peter Lütken (1859-1919) og Anna Nielsine Nielsen (1869-1955). Gift 1917 med installatør Jens Kristian Jensen. Ægteskab opløst 1923.

Ikonografi

Tegn. af S. Hjorth Nielsen, 1934. Mal. af Kirsten Kjær. Tegn. af Otto Christensen. Foto.

Bibliografi

Hulda Lütken i Berl. aften 15.9.1934. Tom Kristensen i Politiken 3.10.1933 (anm. af De uansvarlige). Samme: Mellem krigene, 1946 352-55 (om Mennesket på lerfødder). Thomas Olesen Løkken i Politikens mag. 1.5.1938. Poul Bendix Pedersen: Kvinden med en mands sjæl, 1946. Viggo F. Møller i Hulda Lütken. Gyldendals julebog 1947 9-21. Torben Brostrøm: Poetisk kermesse, 1962 (2. udg. 1968). Fr. Nielsen i Danske digtere i 20. årh., 2. udg. III, 1966 337-47.

Kommentarer (2)

skrev Hans Bendix Pedersen

Det burde vel tilføjes, at hun efter sit første ægteskab senere blev gift med kunstmaleren Henry Julius Jacobsen. Oplysningen kan verificeres i kirkebogen i Elling sogn hvor Hulda Lütken er begravet. Her er det angivet, at de ved hendes død, var gift. I Tom Kristensens bog “Blandt Københavnere” i afsnittet om “Valbyparnasset” skriver han også, citat: De levede sammen til deres død.
De levede dog papirløst sammen i mange år, men må være blevet gift kort tid før Hulda Lütken døde i 1946.

svarede Adam Hyllested

Tak for kommentaren. Denne artikel står i Dansk Biografisk Leksikon, som er et værk, der ikke opdateres i øjeblikket. Vi lader din kommentar stå, så andre brugere kan få nytte af de supplerende oplysninger. Mvh. redaktionen

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig