Inger Bentzon

Inger Bentzon, Inger Andrea Bentzon,  12.7.1886-8.6.1971, forfatter. Født i Kbh. (Fredensborg), død i Ålsgårde, urne på Asminderød kgd., Fr.borg amt. B. fødtes i en gammel københavnsk kulturfamilie; hendes mor var søster til forfatteren Holger Drachmann. Hun gik i Natalie Zahles skole hvor hun modtog et stærkt indtryk af frk. Zahles personlighed. Efter at have bestået privatlærer-indeeksamen 1904 giftede hun sig og i ægteskabet fødtes fire børn. Ved mandens tidlige død 1919 befandt hun sig i en elendig økonomisk situation, og hun fortalte senere at hun aldrig var blevet forfatter hvis hun ikke var blevet enke med fire små børn. Hun tog imidlertid en stilling i Overskyldrådets statistiske afdeling (1920–21). Hun havde 1909 debuteret med en fortælling i Berlingske Tidende, men først i 1920'ernes begyndelse kom der gang i det omfattende forfatterskab. Hendes første noget større arbejde var børnebogen Asger og hans lille Søster, 1921, og i de næste mange år udsendte B. mindst et arbejde om året, undertiden flere. Hun skrev både for voksne og børn. En del af hendes arbejder udkom under hendes eget navn, men hun anvendte også i vid udstrækning pseudonymer. Under pseudonymet Otto Kampen udkom romanen Mødrenes Synder, 1925 der siden blev dramatiseret og opført på Det kgl. teater med titlen Hvo som forarger, 1937–39. 1926 udkom ligeledes under pseudonym Daaren, og under eget navn bl.a. Det gule Hus, 1932 Niende Maj, 1934 Rette Ægtefolk at være, 1935, Kransen, 1941. For børn udsendte hun bl.a. Kjeld, 1922, Et vanskeligt Barn, 1929, Hyldehuset, 1930, Æblestien, 1936 og Redeligheden, 1938. Disse bøger henvendte sig primært til et pigepublikum, og specielt for drenge skrev hun under pseudonymet Jørgen Brun bl.a. Støveren, 1934, Peter, 1936 og Marius, 1944. Hun var tillige en flittig radiodramatiker og leverede det første danske børnehørespil 1927 Da Søndenvinden sad fangen; senere udsendtes bl.a. Ingen er Profet, 1938, Hoppen, 1940 og De ringer for Anders Jensen, 1942. B. satte i sine senere år selv størst pris på sin børnelitterære virksomhed, en virksomhed der også af kritikere og formidlere blev vurderet højt. Hun skildrer i flertallet af sine børnebøger betydningen af sammenhold i en familie, og hun understreger både i denne del af produktionen og i en del af den for voksne skrevne at menneskelig lykke ikke er forbundet med økonomisk succes. Foruden sin omfattende skribentvirksomhed deltog B. aktivt i Dansk forfatterforenings arbejde. Hun var medlem af bestyrelsen 1932–39, 1940–45 og 1950–61, og her virkede hun især for en forbedring af forfatterenkernes forhold og for at bedre børnebogsforfatternes økonomiske vilkår; hun følte at denne forfattergruppe blev uhyre dårligt behandlet. Hun var også medlem af Danske dramatikeres bestyrelse fra 1946. Hun blev æresmedlem af Dansk forfatterforening i 1956. 1951 kom hun på finansloven med en mindre årlig ydelse. Emma Bærentsons legat og Det danske Spejderkorps' ærestegn i guld. –