J. Ravn-Jonsen

J. Ravn-Jonsen, Johannes Ravn-Jonsen (ved dåben uden bindestreg), 15.9.1881-8.9.1946, forfatter. Født på Vesterdal højskole, Nr. Åby sg, død i Gentofte, begravet i Kbh. (Garn.). R.-J. var fra barndommens højskolemiljø religiøst præget. Senere samlede han og hans hustru en hel lille kristen menighed i hjemmet på Norasvej i Charlottenlund hvor han boede lige til sin død. Han var tillige en fanatisk dyreven og gjorde på flere måder en betydelig indsats for dyrebeskyttelsen. En årrække virkede han som journalist (1904–30) ved Folkets Avis og København, og som lærer (1902–08). Det 1918 oprettede Dansk revyforfatter- og komponistforbund blev et slags tilløb til stiftelsen af KODA, 1926 (Internationalt forbund til beskyttelse af komponistrettigheder i Danmark) som i begyndelsen kaldtes Musikværnet. KODA blev oprettet efter forslag af musikforlæggerne, brødrene Asger og Svend Wilhelm Hansen med R.-J. som medstifter og administrerende direktør fra 1928, en opgave han resten af sit liv varetog med aldrig svigtende energi. KODA blev i de første år mødt med voldsom modstand og chikanerier fra de mange musikbrugere der hidtil havde anvendt musik i deres etablissementer (restaurationer, små beværtninger, biografer o.l.). R.-J. undså sig ikke for personlig at optræde som detektiv mange steder med så afgørende resultater, at KODA efter få år virkelig kom til at beherske musikmarkedet og skaffede mange penge til de hårdt betrængte komponister som ikke tidligere havde kunnet varetage rettigheden til deres egne værker. Myndighederne støttede sagen gennem et af justitsministeriet 1927 udstedt cirkulære til landets amtmænd og politimestre med pålæg om at udfærdige særlige bevillinger til de etablissementer der anvendte musik, og forbud mod at opføre eller lade spille beskyttet musik uden særlig tilladelse. Men modstanden var stadig stor. Først da en retssag der endte i højesteret blev vundet af KODA, svandt modstanden efterhånden bort. Hvad R.-J.s aldrig svigtende standhaftighed har betydet for KODA og dermed for de danske komponisters eksistens kan næppe overvurderes. Men hans dygtighed og virketrang placerede ham på flere andre tillidsposter. Han blev leder af KODA DRAMATIK, af GRAMO, af tegnernes kunstværn (TEDA) og af de bildende kunstneres ophavsret (BI MA). Desuden fik han betroede poster i Journalistforeningen, Dansk Journalistforbund, Teaterrådet, Musikrådet, Solistforeningen af 1921 og var fra 1923 formand for Dansk revyforfatter- og komponistforbund. Trods alt dette administrative arbejde fik han overskud til en forfattervirksomhed der omfattede nogle romaner og digtsamlinger samt medforfatterskab med Chr. Bogø til nogle folkelige skuespil som Barken Margrethe af Danmark (Århus teater 1918), Manden fra Amerika (Sønderbros teater 1921) og Saadan er Menneskene (provinsturné 1920). R.-J. var altid rede til at kæmpe for kunstens sag og for respekten for kunsten som samfundsværdi. Derved har han på afgørende måde bidraget især til forbedring af de danske komponisters levevilkår.