Jacob Knudsen Schandrup

Jacob Knudsen Schandrup, Jacob Knudsen Skandrup, d. 28.6.1720, forfatter. S. blev 1700 herredsskriver, 1702 herredsfoged i Sønderlyng og Middelsom herreder mellem Viborg og Randers. Tøger Reenberg skoser ham for hang til drik, og hans bindebrev til præsten i Lem Janus Bifrons, et af de digte der er mest karakteristiske for ham, vidner om at han har været en gæv og madglad gildesbror. Hans miljø var jyske herregårds- og middelstandsfolk, men han ynder at spække sine digte med franske gloser, mytologisk apparat og anden lærdom. Af hans produktion er en væsentlig del lejlighedspoesi; desuden har han skrevet enkelte salmer, påvirket af Thomas Kingo, og nogle små dramatiske arbejder i versificeret form. Af disse er En Romansck Masqverade en moralitet om et intrigant og bagtalersk kvindfolk, meget drastisk i udtrykket, og Hellig Tre-Kongers Comoedie en udløber af den gamle bibelske skolekomedie, omsat i moderne versemål og indeholdende både smukke og lavkomiske partier. Endelig indeholder Kaaber-Comoedie en skildring af en depraveret herredsfoged der virker som et så nærgående portræt af S. selv at det kan formodes at vi står over for et værk, ikke af, men om ham, og at det enten af uagtsomhed eller af malice mod den afdøde forfatter er kommet ind i den posthume udgave af hans Curieuse Poetiske Skrifter som Povel Phønixberg udsendte 1728, og hvoraf kun et sørgevers (Lacrymæ Crocodilince) over pave Innocentius XI (1699) havde været trykt før. – S. hører til vore tidligste hjemstavnsdigtere; hans vers har jysk lokalkolorit og er findested for mange småtræk til oplysning om datidens folkeliv. Han er en habil versifikator med ikke ringe fantasi, og hans opfindsomhed går særlig i retning af det groteske. Stilistisk tilhører han lavbarokken, men "der er hos denne grove Jyde Spirer baade til Holberg og Brorson" (Vilh. Andersen).