Jakob Nielsen (forfatter)

Jakob Nielsen, pseudonym: Knud Skytte, 6.12.1830-4.3.1901, forfatter. Født i Lindum ved Hobro, død i Århus, begravet sst. Sang og arbejde fulgtes ad i N.s barndom. Faderen var både træskomand og landsbymusikant. N. røbede tidligt interesse for læsning og efter et ophold hos en morbror som var lærer kom han 1849 på Ranum seminarium hvor forstanderen Ludvig Chr. Müllers undervisning og bekendtskabet med den senere politiker C. Berg, der gik i en klasse over N., fik afgørende betydning for hans udvikling. 1851 dimitteredes han, og efter en tids virksomhed som huslærer hos en købmand og som skriver hos provst Chr. Welding i Bjerge blev han 1854 lærer i Hvilsom ved Hobro; 1859 forflyttedes han til Vorde ved Viborg og 1866 til Sjelle ved Århus hvorfra han tog sin afsked 1894; derefter levede han i Århus til sin død. – N.s første litterære forsøg offentliggjordes i Hobro Avis og Nordisk Skoletidende, men 1867 udsendte han tre fortællinger under fællestitlen Jydsk Bondeliv. Under samme titel om senere to samlinger (1871 og 1874). Det er særlig småkårsfolk der med indtrængende realisme skildres i disse fortællinger, bondens dagligdag i strid og stræb, ofte knyttet til N.s hjemegn og med afstikkere helt tilbage til hoveritiden. Andre mindre fortællinger fulgte efter, "Rydde-Lars", 1875, Landsbyfolk, 1877 og Fra Østjylland. 1881, men også romaner og større fortællinger, Bedstemoster, 1883, Den onde Lensmand, 1884, en historisk roman om Marie Grubbes far, Politik og Svogerskab, 1895, Den gamle Degns Erindringer, 1897, En landsbykunstner, 1899 og Elskov og Brøde, 1900, bygget over sagn og skrøner fra Tjele. For husflidssagen agiterede N. i de sociale skildringer Husflidsmanden og Kromanden, 1882 og Før og nu, 1855. – N.s romaner og fortæller har, især ved deres lunerige og jævne bondeskildringer vundet stor påskønnelse og er udkommet i talrige oplag. De danner en smuk fortsættelse af den såkaldte skolelærerlitteratur som indledtes af C. A. Thyregod og Anton Nielsen.