Jens Pauli Heinesen

Jens Pauli Heinesen, 12.11.1932, forfatter. Født i Torshavn. H. voksede op i bygden Sandavågur på Vågoy, men kom i 14-årsalderen til Torshavn hvor han 1950 tog præliminæreksamen og to år senere artium (nysproglig). 1956 fik han lærereksamen fra Emdrupborg statsseminarium, virkede derefter en tid som lærer i Danmark indtil han fik fast ansættelse som lærer ved Torshavnar kommunuskuti. 1971 opgav han undervisningen for helt at hellige sig skribentvirksomheden. H. har skrevet novellesamlingerne Degningsælid, 1953, Hin vakra kvirran, 1959, Gestur, 1967, Aldurnar spæla å sandi, 1969, Ialdingardinum, 1971, Gamansleikur, 1974, Dropar ur livsins havi, 1978, Tann gatuføri kærleikin, 1986 og Rosa Maria, 1995. Endvidere har han skrevet romanerne Yrkjarin ur Selvik, 1958, trilogien Tu upphavsins heimur, 1962–66, Frænir eitur ormurin, 1973, Rekamaðurin, 1977 og Tey telgja sær gudar, 1979. Romanværket i syv bind, A ferd inn i eina óendaliga søgn, 1980-92, indeholder selvbiografiske træk. Desuden har han skrevet nogle skuespil, bl.a. Hvønn stakkin skal eg fara i, påpi, 1975. På dansk foreligger Bølgerne leger på stranden, 1980. Han redigerede 1966 det kulturelt oplysende skrift Føroyar i dag. 1968–75 var han formand for Rithøvundafelag Føroya (Færøernes forfatterforening). H. indtager med sin store og mangeartede produktion en central plads i den unge færøske litteratur. Hans opvækst som bondesøn i et stort og typisk bygdeområde har bragt ham i et særlig fortroligt forhold til færøsk folkeliv som han skildrer med lune og fantasi, men kritisk sans og lyst til formelle eksperimenter præger også i fremtrædende grad mange af hans arbejder og har, især i de senere romaner, bragt ham ind på samfundskritikkens og satirens områder, og i sine skuespil anvender han en fri modernistisk teknik. H. modtog M. A. Jacobsens heidursløn (den færøske litteraturpris) 1959, 1969, 1973 og 1993 samt Færøernes kulturpris 1999.