Jess Ørnsbo, Jess Jørgen Ørnsbo, f. 26.8.1932, forfatter. Jess Ørnsbo blev student fra Frederiksberg gymnasium 1951 og begyndte at studere slavisk filologi ved Københavns universitet. I studieforløbet var han på et flerårigt studieophold i Polen og fik 1960 accessit for en prisopgave. Året før var hans første digte blevet trykt i tidsskriftet Vindrosen, og 1960 debuterede han i bogform med samlingen Digte der vakte meget stor opmærksomhed. Ældre anmeldere var indignerede over de helt uvante metaforer, fra anden side blev forfatteren hilst velkommen som en der gjorde digtningens sprog nutidigt, og snart efter var han på den litterære børs placeret som "modernismens" unge håb. Det miljø Ørnsbo beskæftiger sig med i sin første digtsamling er storbyens og lejekasernens. Det er mørke baggårde, snuskede værtshuse og forfaldne ejendomme der er baggrunden for de mennesker og situationer der beskrives. Sproget er syntaktisk sprængt og ordforrådet dagligdags, blottet for traditionelle poetiske omskrivninger.

Med skuespillet Dværgen der blev væk, skrevet 1962, men først opført på Studenterscenen 1966 (bog-udg. 1968), bekendte Ørnsbo sig som den første herhjemme til tidens absurdistiske teater. En far og en mor lever et hadefuldt, kynisk forhold i gensidig afhængighed og angst for omverdenen. En tilværelse nøgen og barsk, en ubesmykket realitet. 1964 blev Ørnsbo mag.art. i slavisk filologi. Samme år blev han (til 1965) sammen med Niels Barfoed redaktør af tidsskriftet Vindrosen hvis skarpeste pen nogen sinde han har været. Det var også i 1964 han udsendte sin anden digtsamling, Myter, der betød en kraftig udvidelse af hans lyriske univers. I mægtige, komplekse billedrækker fremmanes en metropolis med derangerede mennesker, øde gader og ødelagte huse. I et digt som Skak inddroges det kollektive ubevidste, det fortrængte og mytiske i form af et rædselskabinet af middelalderlig uhygge. Myter er Ørnsbos størst anlagte lyriske værk og er litteraturhistorisk set en af modernismens grundpiller. Metaforikken er spændt til bristepunktet, og det måtte nødvendigvis være i et andet sprogleje Ørnsbo skrev sin næste samling, Tusdigte, 1966. Digtene har nu åbnet sig, er ikke så kompakt billedfyldte som tidligere, en tendens der kendetegner Ørnsbos senere lyrik i det hele taget. Men leden ved civilisationens tingsliggørelse beskrives lige så vedholdende som forhen. Samlingerne A som Alfred eller Det rullende alfabet, 1967 og Kongen er mulat men hans søn er neger, 1971 fortsætter ad dette spor, humoren og sarkasmen er taget til. Blandingen af disse kategorier er tillige en væsentlig ingrediens i Ørnsbos senere dramatik. Hypdangbok er en grotesk komedie om familien der langsomt kvæler svigersønnen i og med han optages i den. Stykket blev skrevet 1966, udgivet 1968 men først opført i radioteatret 1970 og på teatret 1971.

Det etablerede teater herhjemme har haft svært ved at indsluse Ørnsbos dramatik omend det måske har været det mest originale bidrag til nyere dansk dramatik. Astma -5, 1971 der aldrig er blevet opført er en studie i tilværelsen på livets bund. Serbskij-Instituttet, 1974 om livet på et sovjetisk sindssygehospital er Ørnsbos mest konkretrealistiske stykke dramatik med tema i galskab og politisk forfølgelse. For TV er skrevet Jalousi, 1972 og Hashtræet, 1973 der handler om konflikten mellem bigot borgerlighed og lallende flower-power ideologi. 1979 sendtes TV-spillet Strejferne. I perioden 1969-74 var Ørnsbo stipendiat i slaviske sprog ved Odense universitet og skrev 1974 en afhandling om den polske avantgardistiske dramatiker Stanislaw Witkiewicz (Rolle og struktur hos S. W.). 1976 kom romanen Dullerdage der bygger på et ældre filmmanuskript. Dullerdage er en overgiven, lystig og morbid skildring af en kamp mellem "etablissementet" og "organisationen" (det degenererede samfund kontra den revolutionære bevægelse), fuld af groteske scenerier og satiriske, sviende portrætter, romanteknisk sammensat af flere elementer, et af halvfjersernes mest spændende forsøg på romanfornyelse herhjemme. Året efter, 1977, udsendte Ørnsbo digtsamlingen Digte uden arbejde, efterfulgt af Mobiliseringer, 1978 og Børn, 1980. Ørnsbo er her nået til en mere åben, samfundsrettet holdning, kritisk men ikke fjendtlig i samme grad som tidligere over for omverdenen.

Hans lyrik har gennem årene været i stadig udvikling, hvilket også fremgår af de to nutidsorienterede digtsamlinger der indgår i Personer, 1982. Personer rummer tillige komedien De hellige fra Vanløse samt to kronikker, suveræne i deres kritik af pseudolivet i massemediernes kulturstof. Med Fælden, 1982, fik Ørnsbo et nyt scenisk gennembrud. Stykket handler om et ungt par. De forkøber sig i et parcelhus der ender med at knuse dem. Skuespillet blev 1984 fulgt op af Børnene derpå om parcelhusgenerationens børn: punkerne, diskoerne, flipperne, de vilde etc. der sluttelig smadrer det hjem der havde været deres forældres mål. Ørnsbo viser atter sin nærmest seismografiske fornemmelse for hvad der rører sig i samtiden og omverdenen. 1983 kom oversættelserne Lad os ikke pakke oceanerne ind i bomuld, polske digte fra dette århundrede, og 1984 digtsamlingen Hjertets søle.

Jess Ørnsbo er som polemiker og burlesk satiriker en mester, men det kontrære er blot en side af hans væsen der tillige besidder solidaritet og kompromisløs retfærdighedssans. Som dramatiker og romanforfatter er han boblende fuld af eksperimenter, som lyriker er han nyskabende og eksklusiv og den af tresserlyrikerne der ligner 80er-generationen mest. Blandt hans senere værker kan nævnes digtsamlingerne Undren. 99 shamanistiske digte, 2001, Tavse digte, 2003 og Hopla. 91 forskellige digte, 2004 samt romanen Fru P. : en omvendt roman, 2007. I Tidebogen : biologiske digte, 1997, er digtene stillet op i kalenderorden, og Ørnsbo har anført kommentarer til den enkelte dag. 14 spil for løst publikum, 1987 og 8 ulige spil, 1998 er samlinger af hans dramtiske værker.

Ørnsbo fik tildelt Louisianaprisen 1966, Otto Benzons forfatterlegat 1969, Adam Oehlenschläger-legatet 1974, Johs. Ewald-legatet 1976, Kjeld Abell-prisen samme år, Aarestrup medaljen 1982, Det danske akademis pris 1984, Danske dramatikeres hæderspris 1989 og Holberg-medaillen 1998..

Familie

Født i København (Kristk.).

Forældre: kartoffelhandler Anders Peter Jørgen Ørnsbo (1885-1971) og Frieda Dorothea Christine Jehs (død 1985). Gift 28.3.1963 på Frederiksberg (b.v.) med forfatter Dorrit Willumsen, født 31.8.1940 i København (Helligkors k.), d. af viktualiehandler, operasanger Kaj Poul Willumsen (født 1913) og Lilian Addy Adelaide Johansen (født 1918).

Ikonografi

Mal.

Bibliografi

Kn. Holst i Danske digtere i det 20. årh. 2. udg. III, 1966 609-22. Peter Poulsen sst. 3. udg. IV, 1982 253-61.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig