Johan Vibe

Johan Vibe, Johan Wibe,  10.01.1748-9.2.1782, forfatter. Født på Bragernæs (Drammen) i Norge, død i Kbh. (Helligg.), begravet sst. (Helliggi kgd.). V.s navn er knyttet til Det norske selskab i Kbh. hvis første sekretær han blev (1772-73). Han var student fra 1766 og havde derefter været huslæj rer i præstegården i Fåberg (Gudbrandsdalen) hos den senere biskop O. Irgens med hvis hustru han havde en erotisk forbindelse. Han studerede derefter græsk i Kbh. uden at aflægge eksamen og blev i forlængelse heraf landmålerassistent på Fyn hos Caspar Wessel, digterens bror. Snart efr ter er han atter i Kbh. hvor han med liv og sjæl deltager i Det norske selskabs aktiviteter og for en tid bliver Caroline Walters elsker. 1778 blev han ansat som kabinetssekretær hos arveprinsen men døde tidligt efter de sidste år at være blevet plejet af madam Juel (Anna Cathrine") og de gamle venner fra selskabet. – V. var en livsnyder og hans egen digtning var inspireret af Anakrej on hvem han oversatte (nu tabt). Hans viser og digte lyser af glæde over rusen, kærligheden og venskabet, men man fornemmer under overfladen et stænk af vemod, en viden om sorgens og dødens nærvær. Grovkornet humor finder vi i Om den ugifte Stands Fordeele ("Som uden Ægtestand tør sove hos sin Pige/Og drikke, naar han vil, og elske, naar han kan"). I sange som Den, Skaberen skjcenkte en oplyst Forstand og Bestandighed du sieldne Gave træffer man en desillusioneret munterhed og i Afskeds- Vise siger V. farvel til Det norske selskab der på sin vis havde været hans livs indhold. Også nogle epi grammer og salmer samt et skuespil (De nysgierrige Mandfolk, opført på Det kgl. teater 1778, trykt 1783).