Johannes Smith

Johannes Smith, 29.1.1899-26.2.1967, forfatter, revisionschef. Født i Ringkøbing, død i Kbh. (Vor Frels.), begravet sst. (Vestre). Efter præliminæreksamen 1915 blev S. ansat i Ringkøbing Landbobank som han dog allerede forlod året efter for at følge undervisningen på Niels Brocks handelsskole, hvorfra han fik afgang 1918. S.å. fik han ansættelse i Håndværkerbanken og blev 1934 udnævnt til bankens revisionschef, en stilling han bestred til sin afgang 1964. Fra 1952 var han redaktør af bankens kvartalsskrift. Skønt vestjyde af fødsel fandt han sine motiver til sine "smaa Forløb" i Kbh. og i den sjællandske natur. I midten af tyverne kom han hurtigt ind i den kreds af kbh.ske digtere der ved deres stilfærdige tone vakte en vis opmærksomhed selvom de ikke bragte så forfærdelig meget nyt. Det var dæmpede lyrikere som Johannes Weltzer, Johannes Wulff og Fredrik Nygaard der optog den unge bankmand i deres kreds hvor de mødtes om en kop kaffe og diskuterede hverdagens småhændelser, hvad der blev udmøntet i "Mumlerier" – en blanding af en kort fortælling og et reflekterende essay. Hos S. blev formen rendyrket under fællesbetegnelsen "smaa Forløb", efter hans debut 1928, som han udsendte under titlen Korte Prosastykker. Selv har han karakteriseret de små forløb som "den tyste Bevægelse der i eet lykkeligt Nu sætter ind og som i nogle Sekunder risler gennem Sjælen, levendegørende og befrugtende som nyt Vand i et gammelt Flodleje". Det er små enetaler ofte i filosofiens grænseland og henvendt til læseren med sans for det reflekterende. Et forbillede har han utvivlsomt fundet i Logan Pearsall Smith's Trivia som han i sit forord til den danske udgave (Hasselbalchs Kultur Bibliotek XVI) kaldte "Prosadigte" og hvor forfatterens person "aander ud af hver Linie i Bogen". Også i den retning minder S. om sit angelsaksiske forbillede.

Selv om S. er filosofisk anlagt bekender han sig ikke til nogen filosofisk retning eller system. Han har beundret Knud Hjortø for fuld registrerende sprogsans, og han står tydeligt i gæld til Ludvig Feilberg hvis filosofiske forfatterskab af S. blev tolket som en prosakunst der registrerer de sjælelige iagttagelser. Hos S. kunne en øjeblikkelig iagttagelse afføde et "Forløb" der efter få linjer pludselig skifter retning for at trænge dybere ind i sindets irgange. På dette punkt adskiller hans forfatterskab sig fra neuruppinerne og strøtanker. Og dog kan der være noget enkelt, næsten dagligdags over hans "smaa Forløb". Han selv har udtalt sin beundring for L. A. Ring, og Christian Rimestad var klar over det da han i en anmeldelse skrev: "Alt er saa tilforladeligt, saa erfarent og stille nedskrevet som et Billede af Ring." Jævnligt gennem årene har S. siddet med pennen i hånden. Hans produktion i en stærkt personlig og stilren prosaform finder hurtigt sit leje. Mærker i Gruset og digtsamlingen Orion (begge 1929), Saadan set, 1932 og Men alligevel (prosa og digte), 1934. Selvom S. meget hurtigt følte sig hjemme i Kbh. slap han aldrig kærligheden til hjemstavnen. Turistforeningen drog ofte nytte af hans samhørighed med Ringkøbing, han har ved flere lejligheder skrevet om byen og dens historie og i bogen om Thøger Larsens land, 1956, er det jyden der længes efter sin hjemstavn. Hans digteriske produktion spænder fra årene 1928–61. Det er ikke de store omfangsrige bøger men i egentligste forstand "smaa Forløb". Til sin død førte han forsædet i den af ham indstiftede "Mumieklub", en stilfærdig månedlig sammenkomst på en kbh.sk restaurant med ligesindede, hvor talen var dæmpet og hvor det vigtigste var sammenholdet med vennerne fra ungdommen. Som et kuriosum kan nævnes at S. var medlem af det gastronomiske akademi.