Johannes de Dacia

Johannes de Dacia, levede ca. 1280. Johannes fra Danmark er forfatter til en udførlig, men ufuldstændigt overleveret latinsk grammatik inden for den såkaldte spekulative eller filosofiske grammatik der dyrkedes ved højmiddelalderens universiteter. J.s skrift røber ikke nogen stor selvstændighed, men er en grundig, kompetent og velovervejet kompilation fra forgængernes skrifter; især Boethius de Dacia og Martinus de Dacia har måttet holde for. Indledningen til skriftet, en stort anlagt oversigt over videnskabens inddeling (Divisio scientiae) giver ved sin udførlighed et godt indtryk af tidens lærebøger og dens lærdomshorisont. Denne indledning har været ret populær og findes i en lang række håndskrifter løsrevet fra sin oprindelige sammenhæng. Et andet værk af J. er hans Sophisma De gradibus formarum der behandler en række omstridte problemer inden for naturfilosofien.

Fra håndskrifterne ved vi at J.s skrifter er blevet til o. 1280. En JD nævnes som fungerende magister ved Pariseruniversitetet i 1281. I omtrent samtidige kilder nævnes en magister JD i forbindelse med de parisiske abbedier St. Genevieve og St. Victor, og i en sen kilde omtales denne som grundlægger af et kollegium for danske studerende i Paris. Det vides ikke med sikkerhed om denne JD er identisk med forfatteren af de ovenfor omtalte skrifter.