Juliane Marie Jessen

Juliane Marie Jessen,  11.2.1760-6.10.1832, forfatter. Født i Kbh. (Slotsk.), død på Frbg., begravet på Petri kgd. Syv år gammel skrev J. sit første digt, en kantate til enkedronning Juliane Maries fødselsdag; under sin opvækst blev hun vejledt i digtekunsten af sin morbror C. F. Jacobi, en kræsen smagsdommer, og hun fornægtede aldrig sin samhørighed med 1700-tallet. 1787–90 havde hun ansættelse som lærer hos enkedronningen, men måtte af helbredshensyn opgive denne post; siden virkede hun som opdrager for unge piger. Hendes vigtigste litterære arbejder er et tarveligt lystspil Ei blot til Lyst, 1815, samt Smaae Mark-Violer plantede i Danmarks Digterhauge, 1819 der indeholder digte og et par middelmådige dramatiske forsøg. Jens Baggesen var hendes personlige ven og hun sekunderede ham under de endeløse og bitre litterære fejder bl.a. med et kedsommeligt satirisk-allegorisk eventyr Hinkentudse, 1817. Hendes lidet talentfulde poesi ville næppe have bevaret hendes navn hvis hun ikke til sin samtids forbavselse havde sejret i datidens celebreste litterære konkurrence. Chefen for det danske okkupationskorps i Nordfrankrig, prins Frederik af Hessen-Kassel, havde 1818 på egne og officerers vegne udsat 400 rigsbankdlr. sølv i præmie for en dansk nationalsang, tekst og melodi – tropperne havde savnet en sådan under Frankrigsopholdet – og overladt bedømmelsen til Selskabet for de skiønne videnskabers forfremmelse. Der indkom 59 besvarelser, af hvilke J.s Dannemark! Dannemark! hellige Lyd! udg. 1819, blev priskronet – efter sigende på grund af hendes håndskrifts lighed med Adam Oehlenschlägers. Afgørelsen vakte heftig diskussion og C. E. F. Weyses flotte melodi formåede ikke at holde liv i dette ganske tomme stykke retorik. – Personlig var J. en livlig og "jovialsk" dame med et uudtømmeligt fond af anekdoter, "stundom lidt vel ligefrem og en lillebitte Smule upolert" (Aug. Baggesen).