Kai Moltke

Kai Moltke, Kai Vilhelm Moltke,  28.11.1902-10.9.1979, forfatter, politiker. Født i Sønder Jernløse sg., Holbæk, død på Herlev sygehus, urne på Asminderød kgd. M. voksede op i en sjællandsk præstegård og var præget heraf hele sit liv. Det sjællandske tonefald forlod ham aldrig, og den særlige kombination af skjult accept og åben protest, der kom til at være hans særkende, blev grundlagt tidligt. Problemløst kan det heller ikke have været at være en jordløs Moltke. Skoleårene på Stenhus kostskole, hvorfra M. tog studentereksamen 1920, skabte flere protester. Det var en stærkt konservativ-kristelig dengang helt privat skole, ledet af H. E. Hass som blev kirkeminister i ministeriet Liebe, og skolen og M. havde det ikke godt med hinanden. Den revolutionære indstilling, der hørte disse år til, førte straks efter immatrikulationen M. ind i kommunisternes arbejde. Efter 1. del 1923 lod M. de statsvidenskabelige studier glide i baggrunden til fordel for politisk virksomhed. Han var meget aktiv i den gruppe der på denne tid offentliggjorde papirer omkring Landmandsbankens sammenbrud og om de bagvedliggende kampe i den københavnske finansverden og dennes politiske forbindelser. Emnet optog M. livet igennem, og han vendte tilbage til det, bl.a. i bogen Pengemagt og Ruslandspolitik, 1953, (omarbejdet 1979 med titlen Pengemagten og kongekuppet i 1920). Tage Kaarsted og Bent Jensen m.fl. har tilbagevist M.s materiale som myter, men også myter har deres politiske betydning, og disse har præget et par generationer af venstreorienterede. – M. var medlem af DKPs (Danmarks kommunistiske parti) hovedbestyrelse 1927-33 og stod i den indre partistrid på Thøger Thøgersens og Richard Jensens side imod Aksel Larsen-fløjen. 1932-36 var han i Sovjetunionen. Med sin kritiske sans og sit åbenbare behov for at være i opposition var M. alle dage et uroelement, selv om hans troskab mod kommunistiske og socialistiske idealer ikke kunne betvivles. 1941-45 var han interneret, senere overført til tyske fængsler og koncentrationslejre. Herom skrev han Fire år i fangedragt. 1973.

Under uroen i DKP 1958 kom M. i modsætning til partiets faktiske ledere, og han blev ekskluderet. Han dannede så på Amager en socialistisk forening der efter SFs (socialistisk folkeparti) dannelse gik op i dette, hvor M. blev hovedbestyrelsesmedlem. 1960 blev han valgt til folketinget for søndre storkreds. Han var SFs boligordfører og tog ofte ordet i udenrigspolitiske debatter. M. deltog i regeringsforhandlingerne 1966 og var en overgang mere positiv end han senere kunne huske, mht. mulighederne for ad denne vej at opnå boligpolitiske resultater. – 1967 tilhørte M. den gruppe inden for SF der bragte regeringen Krag til fald, og han deltog herefter i stiftelsen af VS (venstresocialisterne) og valgtes for dette parti i Århus amtskreds januar 1968. Allerede i august s.å. gik han imidlertid ud af VS og fortsatte som løsgænger til valget 1971, til januar 1970 i samarbejde med Hanne Reintoft under navnet socialistisk arbejdsgruppe. I denne sidste periode talte M. sjældent i folketinget, og selv om der blev lyttet til ham, satte hans arbejde sig ingen spor. – Både før og efter sin tid i folketinget udfoldede M. et omfattende forfatterskab om udenrigspolitiske spørgsmål og emner fra den internationale kommunismes historie.