Karen Aabye

Karen Aabye, Karen Lydia Aabye,  19.9.1904-15.9.1982, forfatter. Født i Kbh. (Johs.), død i Bagsværd, begravet sst. Aa. voksede op i Kbh. hvor hun gik i Karen Kjærs skole. Hun opholdt sig en tid i Frankrig hvor hun 1929-32 var medarbejder ved ugebladet Skandinaver i Paris. 1932 blev hun journalist ved Politikens lytterblad, men rejste 1936 til England og Frankrig som korrespondent. 1937-58 var Aa. medarbejder ved B.T., fra 1958 ved Berlingske Tidende. I ungdomstiden var reportagen, ofte fra det store udland, Aa.s foretrukne journalistiske genre, senere blev det den daglige kommentar eller essayet. Af rejsebøgerne skal nævnes Dejligt at Amerika ikke ligger langt herfra, 1949 og Irland, min tossede ø, 1963. I Fra mit skovhus, 1968 finder vi en samling af hendes bedste essays. Det er imidlertid som romanforfatter Aa. har slået sit navn fast hos det store publikum. Hun debuterede med Der er langt til Paris, 1939 og har senere i en lang række romaner bevæget sig vidt omkring, både tids- og miljømæssigt samt geografisk. Adskillige af hendes bøger har opnået endog meget store oplagstal, og hun er blevet oversat til flere sprog. Stærkest står hendes kvindeskikkelser der udmærker sig både ved handle- og tænkekraft, følsomhed og styrke. Synsvinklen i romanerne er gang på gang kvindens. Dertil kommer mange træffende miljøskildringer der viser Aa.s store spændvidde: cirkusverdenen, almuemiljø, emigrantliv, adelskredse – intet var hende fremmed. Det store publikumsgennembrud skete med triologien Det skete ved Kisum Bakke, 1942, Fruen til Kejsergaarden, 1943 og Vi, der elsker Livet, 1944 der følger en kvindes skæbne. Stor popularitet nåede også fembinds-romanværket kaldet Martineserien, 1950-54 om vestjyske bønder fra 1800-årenes midte der bryder op og emigrerer til USA. Med stor indsigt beskrives forholdene herhjemme og derude ligesom de psykologiske portrætter virker overbevisende omend de lykkelige slutninger på de fleste af romanerne forekommer påklistrede. Stor udbredelse fik radioromanen Branden i "Magasin du Monde", 1948. Af det senere forfatterskab skal ud over biografien Grevinden af Bagsværd, 1958 fremhæves romanerne Vi kan sagtens, 1958, Vi er så unge, 1961, Min bedstemor er jomfru, 1965 og Ursula, 1967.