Karoline Graves

Karoline Graves, Laura Karoline Graves,  12.7.1858-16.4.1932, folkelivsskildrer. Født i Hallebyore, død i Ubby, begravet sst. G., der fik en almuekvindes mangelfulde uddannelse, henlevede hele sit liv i fattige kår og var som ganske ung ofte ude at tjene. Efter sit giftermål var hun bosat forskellige steder i Kalundborgegnen, i Svebølle, Tjørnelunde Mølle, Viskinge (1905-17), Jerslev Nordkrog, Kalundborg (hvor hun havde ansættelse som kustode ved museet 1917-29) og De gamles hjem i Ubby. - Litterært arbejde kunne for G. aldrig blive andet end en bibeskæftigelse i de få ledige timer. Hun begyndte med at skrive poesi; endnu i sine ældre år indsendte hun årligt et digt til dronningen. Først 1901 skrev hun (efter opfordring af højskoleforstander Niels Kierkegaard i Køng) nogle prosastykker som fandt optagelse i For Hjemmet Og Ungdommen. Sit egentlige litterære arbejdsfelt fandt hun 1909, altså i en fremrykket alder da hun (foranlediget af en avisartikel af Thorkild Gravlund) tog fat på (til brug for den af Axel Olrik ledede institution Dansk folkemindesamling) at optegne beretninger om gammelt folkeliv i omegnen af Tissø, dels efter egne oplevelser, dels efter erindring om sine forældres fortællinger. Hun skrev Om "Kongens Møller" og Omegn i gamle Dage (i Fra Holbæk Amt 1919) og nedskrev sine minder i tilfældig orden som hun fik optaget i lokale blade og tidsskrifter; ud fra denne i løbet af en snes år jævnt voksende stofmasse tilrettelagde dr.phil. Henrik Ussing i Sorø en folkloristisk skildring Ved Halleby Aa, 1921 (3. udg. 1978). Mindre forkortet og omskrevet fremtræder G.s egen stil i den selvbiografiske En Almuekvindes Liv. Skønt G.s skildringer oprindelig er skrevet uden al litterær prætention besidder de et virkeligt kunstnerisk præg, hvilket skyldes at hun ikke alene besad god iagttagelsesevne og hukommelse, men også en for en almuekvinde enestående evne til at udtrykke sig skriftligt i almuens gængse talesprog, således at hendes bøger rent umiddelbart giver os et intimt og kønt billede af almuens sparsomme, glæder og slidsomme liv, altsammen set ud fra et lyst og fromt almuesind. Som ydre påskønnelse af G.s fortjenester sikredes der hende 1924 en årlig understøttelse på finansloven.