Konrad Simonsen

Konrad Simonsen, Konrad Emil Eickstedt Simonsen,  28.12.1876-1.11.1945, forfatter. Født i Kbh. (Helligg.), død i Glostrup, begravet Kirke Værløse. S. blev student 1898 fra Lyceum, tog magisterkonferens i almindelig og sammenlignende litteraturhistorie 1904 og blev dr. phil. 1909 på afhandlingen Goethes Naturfølelse. Han havde fra barndommen næret en glødende interesse for litteratur, og allerede i sit rusår udgav han et versificeret drama Hadrian. På lange rejser besøgte han det meste af verden og boede bl.a. tre år i Nordafrika. Under sin søgen efter erkendelse og livslykke bevægede han sig gennem en lang række standpunkter. Som ung var han en begejstret tilhænger af Georg Brandes, men rettede i dec. 1912 i forelæsninger på universitetet et voldsomt angreb på ham og den jødiske ånd i Danmark, hvorefter en pibekoncert bragte forelæsningsrækken til ophør. Siden bevægede han sig gennem genidyrkelse, kommunisme og katolicisme hen imod en apostolsk kristendom, indtil han i sine senere år gennem parapsykologiske studier nåede over i okkultismen. S. udgav Georg Brandes, 1913 (tysk udg. 1914), Den moderne Mennesketype, Kria. 1917, Dostojewski, 1924, romanen Den ny Adam I-III, 1919–22 og den selvbiografiske Tusind og eet Liv, 1926. Han oversatte endvidere Walther Rathenaus Zur Mechanik des Geistes, 1918, holdt forelæsninger i Kbh. og Oslo, og var medarbejder bl.a. ved Aalborg Stiftstidende, Arbejderbladet og Tidens Stemme.