L.C. Poulsen, Lars Christian Poulsen, pseudonym C. Staun, 24.3.1866-3.1.1950, forfatter. L.C. Poulsen voksede op i et meget fattigt hjem; han viste i skolen et fortrinligt nemme, men allerede ti år gammel kom han ud som vogterdreng og efter sin konfirmation i to år til herregården Krastrup. Sognerådsformanden på stedet fattede interesse for ham og skaffede ham amtsunderstøttelse til Emdrupborg højskole som han besøgte i vinterhalvåret 1883-84. Sommeren 1884 var han karl på herregården Vår. For sin løn og med lidt understøttelse fra Ålborg amts skolefond rejste han om efteråret til København, kom på Blågårds seminarium og fik 1886 præliminæreksamen. Han underviste privat, sled sig frem til student 1890 og blev næste år cand.phil. Han ville være læge og fik kantussen 1893, men penge til fortsatte studier havde han ikke.

En årrække levede han af tilfældige bestillinger, led ofte ligefrem nød, men dyrkede i sin fattigdom lidt af alle videnskaber: kemi, sprog, litteraturhistorie osv. Ved venners hjælp kom han 1907 på Meyer og Detlefsens laboratorium hvor han var ansat som laboratorieassistent til 1938. Samme år blev han lotterikollektør. Sine første poetiske arbejder, et par digte og noveller, fik L.C. Poulsen trykt i Tidens Gang 1905-06 under pseudonymet C. Staun som han også siden benyttede, og som han gjorde vidt bekendt med Proletardrengens Læreaar, 1911 (tysk udg. 1913). Denne bog er en af vor litteraturs krasseste proletarromaner, lige langt fra Karl Larsen og fra Martin Andersen Nexø. En dansk forudsætning er Carl Hansens Spild og en indirekte "litterær" tilskyndelse har de proletarnoveller været som flere af datidens blade jævnligt bragte. I Proletardrengens Læreaar findes den sikreste viden om et af tilværelsens skumleste områder, storbyens bundfald. Uden litterære prætentioner, med sørgmodig, stundom ironisk nøgternhed fortæller L.C. Poulsen om en begavet dreng, søn af en fordrukken far og en forslidt mor, og hans ikke helt vellykkede vægren sig mod sine fornedrede og fornedrende omgivelser. Et menneskeligt dokument, vederhæftigt og uden svindel, og samtidig et opgør med proletarens fjender: brændevinen, skøgevæsenet, smudspressen og borgerskabets forlorne velgørenhed.

Af en helt anden karakter er Under Dommen, 1916, der kun vakte ringe opsigt, men hvori L.C. Poulsen nedlagde et betydeligt kunstnerisk arbejde og som tungt og alvorligt skildrer en himmerlandsk bondeslægts bukken under, åndeligt og materielt, i livtag med sig selv og med de nye tider og metoder i sidste halvdel af forrige århundrede, med sympati for den underlegne og med drøje udfald mod hulheden i højskoleromantikken og hårdheden i den moderne andelsbondes nytteteorier. Siden offentliggjorde L.C. Poulsen af skønlitterært kun en lille fortælling Hændelser (Gads da. Mag. XVI, 1922) der viser hans stadig aggressive sociale og menneskelige interesse ligesom de artikler han skrev i Tidens Stemme.

L.C. Poulsen har været redaktør af Huslejeren (1917-32) og tilsynsførende ved Meyers Vareleksikon (fl. udgaver) og Meyers Konversationsleksikon (I-IV, 1920-21).

Familie

L.C. Poulsen blev født i Staun, Farstrup sogn, død i København (Advents), urne på Bispebjerg kirkegård. Forældre: husmand Poul Enevoldsen Nielsen (1827-1918) og Ane Cathrine Nielsen (1829-1904). Gift 22.5.1908 i København (borgerligt viet) med Else Marie Christensen, født 19.2.1878 i Resen, Salling, død 1.8.1948 i København, datter af gårdejer Christen Christensen Halborg (1831-85) og Johanne Marie Christensen (1837-1910).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Jeppe Aakjær: Drengeår og knøsekår, 1929 64f 214f. Jul. Bomholt: Dansk digtning fra den industrielle revolution til vore dage, 1930 210f. Mogens Haugsted i København 1888-1945, red. Poul Nørlund m.fl., 1948 203f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig