Laurids Bruun, Laurids Valdemar Bruun, 25.6.1864-5.11.1935, forfatter. Født i Odense, død på Frbg., begravet sst. (Solbjerg). 1881 blev B. student fra Borgerdydskolen i Kbh. 1888 tog han statsvidenskabelig embedseksamen og blev s.å. ansat i Statistisk bureau. 1896 blev han fuldmægtig men tog samme år sin afsked. Året før havde han udsendt Officiel Statistik hvor han angreb bureauets virksomhed. Herefter levede han som fri forfatter. 1885 debuterede B. med en fortælling i Tilskueren og n.å. udkom hans første bog Historier. Men hverken denne eller de nærmest følgende Emma Jonsson, 1890, Antonius, 1892 og Svend Felding, 1894 vakte synderlig opmærksomhed. Først med Rejsefærd, 1899 og Renaissance, 1900 fik han lidt luft under vingerne; og med den ejendommelige psykologiske nutidsroman Kronen, 1902 hvori han forlader den gængse realisme og giver sig sin fantasi i vold nåede hån at få tag i det store publikum. Senere fulgte en imponerende lang række bøger: de store farverige historiske romaner Alle Synderes Konge, 1903 og Absalons Saga, 1904, de mindre bøger med historiske emner Den sidste Fribonde, 1905, Hejmers Harpe, 1909 og Danskernes Eventyr I-III; Kong Skjold. 1909, Kong Frode, 1910 og Den signede Død, 1912, den store selvbiografiske og tidsskildrende roman fra århundreskiftet Af Bygernes Slægt I-VI, 1909, samt de over politiske, sociale og især religiøse ideer byggede romanværker Den Evige I–IV, 1905–06 og Den ukendte Gud, 1913 med fortsættelsen Under Livets Træ, 1917 i hvilke B. giver brogede billeder fra sine talrige rejser i Europa og Østen og samtidig meddeler sindrige drøftelser og undersøgelser af tidens stærkeste problemer. Ved deres spændende handling og ved personernes og hele sceneriets internationale tilsnit har disse bøger vundet udbredelse over det meste af Europa; især i Tyskland fik B. en stor læsekreds. Desuden har B. udsendt en robinsonade i flere dele, de såkaldte Van Zantenbøger, med eksotisk-romantiske skildringer fra Sydhavsøerne, 1910–30. Et skuespil Livets Frugter, 1905 er ikke opført, derimod opførtes en dramatisering af Pan på Det kgl. teater 1907. B.s forfatterskab er af højst ulige værdi; kunstnerisk betydelige værker veksler med rene underholdningsbøger; men teknisk dygtighed kendetegner det meste af hvad han har skrevet. Han fik det Ancherske legat 1904.
Forældre: vandbygningsingeniør C. G. B. (1829–94) og Johanne D. Boeck (1835–1921). Gift 1. gang 16.9.1890 i Kbh. (Vartov) med Hildur Maria Ley, født 11.6.1872 i Kbh. (Angars kat.), død 17.7.1934 i Kbh., d, af genremaler Hans Christian Clausen L. (1828–75) og Charlotte Eleonora Andresen (1843–1907). Ægteskabet opløst 1917. Gift 2. gang 26.11.1921 på Frbg. (Thomas) med Caroline Marguerite Ley, født 29.1.1874 i Kbh. (Ansgars kat.), 15.10.1954 på Frbg., søster til første hustru.
Mal. af J. C. Schlichtkrull, 1909. Tegn. af P. S. Krøyer, 1911. Tegn. ("Bogvennen" 1915). Karikaturer af Alfred Schmidt, 1921 (Fr.borg) og af Rasmus Christiansen. Foto.
Selvbiogr. i Bogvennen, 1912, juli 8–9. – S. Elvius og H. R. Hiort-Lorenzen: Danske patr. slægter, 1891 55. Th. Bredsdorff i Dansk t., 1903 706f. Sst. 1905 375–78. Chr. Gulmann i Tilskueren, 1906 245–56. Chr. Rimestad: Digtere i forhør, 1906. P. Levin i Tilskueren, 1913 1192–95. Bogvennen, 1914, nr. 12 177.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki