Louis Levy, Louis Nicolai Levy, 9.10.1875-9.3.1940, forfatter. Louis Levy blev 1894 student fra Mariboes skole, 1895 cand.phil. Han studerede et par år medicin, men begyndte kort efter at arbejde som journalist og forfatter. Sammen med L. Mylius-Erichsen udgav han 1895-96 det navnkundige månedsskrift Ungt Blod, hvortil Jeppe Aakjær, Sophus Claussen, Sophus Michaëlis og Viggo Stuckenberg ydede bidrag; i den litterære antologi Ungdom, 1901, samlede han andre af tidens bedste navne.

Han foretog mange rejser og længere ophold i udlandet som korrespondent for Politiken, København og Berlingske Tidende; 1913-23 var han teateranmelder bl.a. ved Tilskueren. Louis Levy var stærkt optaget af organisatorisk arbejde. 1920-30 var han medlem af forfatterforeningens bestyrelse, 1925-26 medlem af radiorådet og 1925-28 af dets programudvalg.

Louis Levy debuterede 1898 med fortællingen Breve fra Ensomheden, en af tiårets utallige bøger om storbyens fristelser skrevet i periodens følsomme, lidt fortænkte stil. Flere af Louis Levys romaner: Invalideklubben, 1900, Hjemkomst, 1907 og Den gamle Verden, 1910 formidler ligeledes billeder af livet i hovedstaden med digtere eller fantaster som hovedpersoner. En drejning mod det satiriske er mærkbar i det fortællende digt Simon Ring, 1901 og romanen Menneskeløget Kzradock, 1910, mens Louis Levys bedste Bog, Byg dig en Ark , 1904, en genfortælling af de gammeljødiske sagnfortællinger, er skrevet i en lyrisk-patetisk stil der i det lange digt Jøden som Fredsstifter, 1918, om jødens samfundsmæssige stilling, antager en profetisk tone. Totalt mislykkede er de folkelige, realistiske romaner Gaarden, 1911, Louis Levys mest læste bog, og John Offer, 1912.

Som stilist er Louis Levy således uhyre alsidig, men da han samtidig – med få undtagelser – vælger at holde en vis afstand til sit stof, undgår hans sprog ikke at virke blegt og upersonligt ligesom hans personer og miljøer ganske vist er veltegnede men overfladiske uden psykologisk dybde. Heller ikke som dramatiker havde han nogen heldig hånd. Sammen med Svend Borberg skrev han Vort Hjerte der blev opført to gange på Det kgl. teater 1921. En enakter, lystspillet Visdommens Røst blev spillet seks gange sammesteds 1922, mens skuespillet H.C. Andersen aldrig nåede frem på scenen.

Med sine børnevers fandt Louis Levy derimod en genre der har sikret ham en plads i litteraturen. Den første samling Børnerim udkom 1904 og øgedes gennem årene frem til den fuldstændige og endelige udgave De 150 Børnerim, 1931. De bedste af disse korte, præcist formede digte eller sange, hvoraf Sørens Fa'r har Penge og Snegl, Snegl du sorte er blevet populære klassikere, udmærker sig ved en subtil blanding af livsvisdom, satire og dæmpet humor. Adskillige henvender sig snarere til voksne end til børn; det gælder især de forskellige rim knyttet til en række fremtrædende personligheder i bindet Samlede Børnerim, 1917, hvormed Louis Levy søgte at forny sit forfatterskab.

Et afgørende skridt bort fra børneverset betegner bogen Tre Bølgelinier. 1939. Denne samling trelinjede aforismer med politisk brod rettet mod Hitlertidens Tyskland var et sidste forsøg fra Louis Levys side på at henlede publikums opmærksomhed på hans miniaturekunst.

Hustruen Margrete Levy var søsterdatter af Kristian Zahrtmann og uddannedes som maler hos N.V. Dorph. Hun debuterede på forårsudstillingen 1906. Hun skrev og illustrerede Fregnes Dagbog, 1914 og illustrerede bl.a. luksusudgaven af sin mands Børnerim 1935.

Familie

Louis Levy blev født i Kbh. (Mos.), død i Charlottenlund, begravet i Rørvig. Forældre: reservekirurg, senere korpslæge ved infanteriet Adolph Julius Levy (1845-97) og Petra Jeannette Wulff (1845-1928). Gift 1. gang 7.5.1898 i Kbh. (b.v.) med senere journalist, oversætter Clara Angelica Larsen, født 9.6.1875 i Valby (Helligg.), død 23.3.1952 på Skt. Lukasstift., datter af skræddermester Lars Martin Larsen (1817-93, gift 1. gang 1854 med Clara Angelica Hesselberg, 1830-64) og Emma Nicoline Larsen (1844-1939). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 15.4.1911 i Paris med maler Margrete Erichsen, født 21.3.1881 i Kbh. (Garn.), død 9.9.1962 i Rørvig, datter af grosserer Thor Christian Erichsen (1842-1930) og Sophie Elisabeth Zahrtmann (1853-1929).

Ikonografi

Afbildet med familie på mal. af Hans Heyerdahl, 1904, og på mal. af aftenselskab af Jul. Paulsen, 1915 (St. mus.). Mal. af Margrete Levy 1927 og 1940. Silhouet af Kirsten Wivel (Kgl. bibl.). Tegn. af bl.a. Vald. Neiiendam og Vald. Andersen. Foto.

Bibliografi

Interview i B.T. 28.9.1935. - Axel Garde: Dansk ånd, 1908 133-39. Hans Ahlmann: Det danske parnas, 1920 80-83. Kai Flor i Berl. tid. 9.10.1935. Tom Kristensen i Politiken 10.3.1940. Hakon Stangerup i Nationaltid. s.d. Germaine Levy i Kristeligt dagbl. 8.10.1965. Samme i Berl. aften 9.10. s.å. - Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig