M. Galschiøt

M. Galschiøt, Martinus Ludvig Galschiøt, 11.12.1844-24.1.1940, forfatter, redaktør. M. Galschiøt blev student 1863, privat dimitteret, tog magisterkonferens i nordisk filologi 1870 og underviste et år ved Efterslægtselskabets skole, men fik 1872 det første rejsestipendium fra den nystiftede Oehlenschläger-Tegnerske stipendiefond og tilbragte et halvår i Stockholm og Uppsala. 1873-75 var han bibliotekar og inspektør ved den skandinaviske forening i Rom hvor han færdedes sammen med den skandinaviske kunstnerkoloni og bl.a. traf Bjørnstjerne Bjørnson, Jonas Lie, Victor Rydberg, Albert Küchler og Johanne Luise Heiberg.

Efter sin hjemkomst gik M. Galschiøt over til udelukkende journalistisk og litterær virksomhed. 1875-83 virkede han som teater- og litteraturanmelder ved Dagbladet og var 1875-88 korrespondent til Stockholms Dagblad, et hverv han satte særlig pris på da han derved kunne behandle alle tidens åndelige rørelser. 1884-92 redigerede han Illustreret Tidende og 1893-1900 Tilskueren.

M. Galschiøt stod det moderne gennembruds mænd omkring Georg Brandes nær og var medlem af deres foreninger Literaturselskabet og Bogstaveligheden. Det gav ham en udsat post ved Dagbladet hvor hans fine anmeldelser dog var højt værdsat, og hvor han i kraft af sit taktfulde og loyale væsen kunne holde en beskyttende hånd over den moderne litteratur. Illustreret Tidende blev i hans redaktørtid moderniseret i tekst- og billedstof og blev åbnet for den ny tids digtere, og i hans tid ved Tilskueren blandede 1890'ernes digtere sig med veteranerne fra det moderne gennembrud. M. Galschiøt var noget nær den ideelle redaktør, havde en sikker kritisk sans, god bedømmelse af mennesker og evne til at omgås de forskelligste uden at skjule sin egen mening. Han repræsenterede en human liberalisme og et ægte frisind og formåede at samle vidt forskellige medarbejdere om sig i en lempelig, men fast kurs fremad under de kulturelle og politiske brydninger i slutningen af 1800-tallet.

Efter århundredskiftet trak M. Galschiøt sig tilbage fra det direkte journalistiske arbejde, bosatte sig i sin fødeby og begyndte på sine ældre dage en fortjenstfuld forfattervirksomhed. Allerede i sin redaktørtid havde han planlagt og med medarbejdere fra alle lejre udgivet det statelige og tidshistorisk interessante værk Danmark i Skildringer og Billeder af danske Forfattere og Kunstnere, 1887-93, og for studentersamfundets udvalg for arbejderoplysning skrevet Thorvaldsens Museum, 1895. Hertil føjede han Helsingør omkring Midten af forrige Aarhundrede. Studier og Erindringer, 1921 (ny udgave 1960), en kultur- og personalhistorisk skildring af fødebyen i tiden omkring sundtoldens ophævelse. Oplevelser og iagttagelser fra sine italienske ungdomsår udnyttede han i Eckersbergs romeraar (Kunstmuseets Aarsskrift 1918), og i Skandinaver i Rom for halvhundred Aar siden, 1923, en hel portrætkreds fra 1870'ernes romerliv, forfattet med frisk humor, sikker stilform og psykologisk finsans. Hans sidste arbejder var Sparekassen for Helsingør og Omegn 1829-1929, 1929, og nogle selvbiografiske tidsskriftartikler.