Niels Jeppesen

Niels Jeppesen, Niels Andersen Jeppesen,  14.8.1882-7.2.1962, forfatter. Født i Rands, Gårslev sg., Vejle amt, død i Viborg, begravet sst. J. blev student 1901 fra Vejle, cand. teol. 1908; derefter gik han skolevejen og blev 1908 knyttet til Nakskov private realskole, var 1909–13 lærer ved Rungsted kostskole, 1914 ved Bogø og Bagsværd kostskoler og blev 1915 adjunkt ved Viborg katedralskole hvor han 1929–50 virkede som lektor. Det er dog som forfatter J. har gjort sin indsats. Han debuterede 1906 med en novelle i Tilskueren. Hans første større arbejde er dobbeltromanen Den som sejrer –, 1908, og Under Byrden, 1910, en fint udført analyse af en bondedrengs religiøse udvikling. Hans og Thomas, 1913 er en skildring af venskabets psykologi, mens J. i Den gode Hyrde, 1928 – påvirket af Søren Kierkegaard og Ernesto Dalgas – rejser kravet om religiøs redelighed og inderlighed. Knap så betydelig er Rodløs, 1921, en skematisk fremstilling af en svag karakters opløsning og undergang, og Pilatussønnen, 1931, en på grund af dunkel religiøs symbolik noget uafklaret beretning der dog rummer en række smukke, poetiske barndomsskildringer. Samtidig med disse romaner har J. udsendt et bind noveller Hegn ogHytter, 1911, og en række digtsamlinger, Digte, 1909, Gyldne Straa, 1915, Slesvigs Sønner, 1919 og Muld og Mennesker, 1948 og Bondeliv og Bibelbog, 1957. Disse viser ham som en lavmælt lyriker, noget stillestående og ensformig – en karakteristik der gælder hele forfatterskabet. Tonen er en blanding af melankoli og bitterhed, motiverne hentede fra naturen eller fattigfolks tragiske skæbner. Det er netop i analysen af almuereligiøsiteten og de problemer der opstår, når mennesker søger at frigøre sig fra deres slægts- og klassebånd, at J. er betydeligst. Han var tillige en begavet kritiker der har udgivet en række betragtninger over mellemkrigstidens litterære situation, Omkring Nutidsdigtningen, 1924, og en smuk karakteristik af ungdomsvennen Harald Kidde og hans Digtning, 1934; til denne del af forfatterskabet må også henregnes Den sønderjydske Skolelærer og Salmedigter N. J. K. Thornums Liv og Skrifter med et Udvalg af hans Salmer, 1925 og Samtaler med Henrik Pontoppidan, 1951. Endvidere bør nævnes de to stofrige erindringsbind Barndommens Billedbog, 1952 og Ungdommens lykkelige Daarskab, 1956. Udvalg: Dunhamre, 1960. J. har endelig været en produktiv journalist der i årenes løb har skrevet henved 500 kronikker i forskellige provinsblade, oftest med udgangspunkt i aktuelle litterære begivenheder der viser ham som en veloplagt polemiker.