Otto Borchsenius, Otto Frederik Christian William Borchsenius, 17.3.1844-26.2.1925, forfatter. Født i Ringsted, død i Kbh., begravet på Frbg. Allerede i skoletiden i Sorø vaktes B.s litterære interesse; student blev han 1863, cand.phil. 1864 og studerede nordisk sprog og litteratur uden at tage embedseksamen; deltog i studenterlivet med udpræget skandinaviske sympatier. Snart blev han indfanget af journalistikken; han var litterær medarbejder ved Fædrelandet 1867–70, ved Nær og Fjern 1875–78, var 1879–84 medredaktør af F. Hendriksens Ude og Hjemme og 1884–85 af dets efterfølger Hjemme og Ude, men underviste samtidig i dansk på Mariboes skole. B. optrådte i denne periode som talsmand for en sammenslutning af det litterære og det politiske venstre, men da bruddet mellem Berg og Hørup indtraf, fulgte han partiets "danske" fløj imod "europæerne" og blev 1885 medredaktør af Morgenbladet, 1887 hovedredaktør indtil bladets ophør efteråret 1892; redigerede derpå dets efterfølger Dannebrog 1892–1910. Som bladleder var B. stillet på en uriaspost; han var det danske venstres pennefører i Kbh. og måtte derfor kæmpe på to fronter: mod højrebladene og mod Hørups Politiken, som ikke tog med fløjlshandsker på ham. Han var da heller ikke stillingen voksen; han manglede alle fængende journalistiske egenskaber, først og fremmest lidenskab og humør; alt fik under hans pen samme tone af jævn grå højtidelighed. Hans talløse boganmeldelser tilstræbte sindigt og sagligt at dele sol og vind lige, men de savnede dybere æstetisk forståelse, og deres domme var uden salt. Hans udprægede retfærdighedssans kom ham til gode som censor ved Det kgl. teater 1905–24. – Den væsentligste part af B.s forfatterskab ligger forud for hans redaktørtid. Bortset fra en pjece om kolportagelitteraturen, En Samfundsopgave (1877), omfatter det essaysamlingerne Fra Fyrrerne (I–II. 1878–80), Literære Feuilletoner (1880), Hjemlige Interiører (1894), sidstnævnte bygget over breve og personlige erindringer; en bog om C. Bredahl og H. V. KaalundTo Digtere (1886), Kaalundafsnittet på ny udgivet i udvidet skikkelse 1918; endelig to digtsamlinger, mest lejlighedspoesi og oversættelser (Sange og Digte, 1887, Minder og Stemninger, 1899). Hertil kommer en række danske klassikerudgaver og talrige oversættelser, først og fremmest svensk litteratur:.Viktor Rydberg, Ernst Ahlgren, Strindberg, Carl Snoilsky. B. så det overhovedet som sin opgave at orientere publikum i nyere svensk digtning; han sluttede varmt venskab med Rydberg, hvis liberale humanisme afgørende påvirkede hans egen livsanskuelse. – Blivende betydning har kun Fra Fyrrerne. Med sin egen tids, 70ernes, politiske og sociale kampe som baggrund, og ud fra den opfattelse at "enhver Forstaaelse af Fortiden indeholder en Lære for Fremtiden", søger B. spirerne til det moderne gennembrud i 40erne og belyser en litteraturperiode ud fra dens ledende politiske og sociale ideer: modsætningen mellem bevægelsesmændene og stilstandsmændene og måler de nye tankers betydning for det tidligere slægtleds førende skikkelser. Over for partigængerne i begge lejre stilles så løsgængerne; en af dem – Goldschmidt – er et af bogens største afsnit viet, en anden – Kaalund – er den tilegnet. I tilslutning til et ord af Taine, der definerer historien som en "Samling udvalgte Kildesteder forsynede med en Kommentar", skulle fremstillingen være en udførlig dokumentation der vil "lægge Materialet tilrette, at Enhver kan se med egne Øjne". Den er foretaget loyalt og upartisk; forfatterens belæsthed er betydelig; nogen vurdering indlader han sig ikke på, og personkarakteristikken er værkets svage side. B. var en typisk overgangsfigur, i flere henseender mægleren mellem guldalderens yngste generation og den nye tids mænd. Uden selv at være betydelig har han nydt betydelige mænds venskab og ejet deres fortrolighed. Fra sin ungdom var han knyttet til F. L. Liebenbergs kreds; Hostrup ydede han en dyrkelse der ikke stod i noget rimeligt forhold til hans virkelige fortjenester; han stod Kaalund og Goldschmidt nær. Også hans egne samtidige påskønnede hans trofasthed og tjenstvillighed; dette gælder Bjørnson, Schandorph og især Holger Drachmann. En ærlig alvorsmand, men bestandig "paa det jævne" både som ånd og skribent. – Tit. professor 1900.

Familie

Forældre: købmand Gabriel Esaias B. (1807–73) og Frederikke Emilie Reistrup (1803–78). Gift 1. gang 18.8.1873 i Tårbæk (Lyngby) med skuespiller Betty B., f. Guldbrandsen, født 18.8.1850 i Kbh. (Trin.), død 7.9.1890 sst. (Pauls), d. af købmand, senere linierer Rasmus A. V. G. (1821–58) og Julie B. Haagensen (1825–99). Ægteskabet opløst 1879. Gift 2. gang 15.12.1892 i Kbh. (Matth.) med Johanne Louise Kolling, født 12.3.1868 på Frbg., død 23.5.1921 i Kbh., d. af skuespiller Valdemar K. (1834–1915) og Louise F. A. Neiiendam (1846–1935).

Udnævnelser

R. 1897. DM. 1904. K.2 1924.

Ikonografi

Tegn. af Alb. Price, ca. 1865. Afbild, på gruppebillede af "Bogstaveligheden" af E. Henningsen (Fr.-borg). Tegn. af K. Gamborg til Punch 1885–89 og af Alfr. Schmidt, 1886 (Fr.borg). Træsnit 1893 efter foto. Tegn. af Jensenius, 1922 (Fr.borg). Mal. af Kaj Borchsenius, 1924. Buste af Aksel Hansen, 1923 (Teatermus.). Radering af Leo Estvad. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Nationaltid. 26.3. og 26.12.1915. – Breve fra og til Holger Drachmann, ved Morten Borup, I–IV, 1968–70. Bjørnstjerne Bjørnsons brevveksling med danske 1875–1910, udg. Øyvind Anker m.fl., MII, 1953. -P. A. Rosenberg i III. tid. 13.3.1904. Alfred Ipsen: Litterære portrætter, 1906 77–87. Soranerbladet VIII, 1923–24 90f; X, 1925 27f. Marius Kristensen i Højskolebladet 6.3.1925. F. Hendriksen: Mennesker og oplevelser, 2.udg. 1932. – Breve til B. i Kgl. bibl. Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig