Pavia Tønnes Jørgen Petersen

Pavia Tønnes Jørgen Petersen, 23.12.1904-21.12.1943, forfatter. Født i Godthåb, død i Sukkertoppen. P. havde arvet mange af faderens musiske evner, og de blev næret under opvæksten i det musikalske og kulturprægede hjem. 1921 kom han på Godthåb seminarium og dimitteredes 1927. I disse år mødte han impulserne fra den store verden uden for Grønland, især Danmark, gennem sine lærere og blev påvirket stærkt af danske digtere som N. F. S. Grundtvig, C. Hostrup og H. V. Kaalund, og oversatte flere digte fra dansk, fx Vildanden og Modersmaalet. Også Hostrups påvirkning mærkes i skuespillet ikíngutigît (vennerne) fra 1939 der minder om Hostrups komedier i stil, udstyret med sange hvor både tekst og melodi var P.s egne. – P. blev tidligt angrebet af folkesygdommen tuberkulose og kom derfor ikke til Danmark, men blev ansat som kateket, senere overkateket i Sukkertoppen, hvor han virkede til sin tidlige pensionering pga. sygdommen der også voldte hans død i en ung alder. Han deltog i det politiske liv, både som kommunerådsformand i Sukkertoppen og som koloniens repræsentant i landsrådet gennem to perioder, ligesom han gennem artikler deltog i den almindelige samfundsdebat. Stærkest gjorde han sig dog gældende som digter, og hans lyrik er blevet folkeeje i Grønland. Den består mest af naturskildringer, og han har omhyggeligt skrevet digte til alle årets tider. Især er hans forårs- og efterårssange smukke. Men digtene er tit mere formanende end lyriske, da P. ofte indflettede snusfornuftige råd og opfordringer (brug sommeren til at samle vinterforråd og lign.), et udtryk for hans stærke samfundsmæssige engagement og folkeoplysende motivation. Derfor interesserede han sig heller ikke så meget for det gammeleskimoiske, men nok for sproget som et brugeligt redskab også til den fremadrettede udvikling han lagde så megen vægt på. Som en af de første i landet var han helt opmærksom på det paneskimoiske aspekt, stammefrænderne, der boede over de uhyre kyststrækninger fra Alaska til Grønland, en tanke der i dag er ved at få praktiske følger. Egentlige salmer skrev han næsten aldrig. Melodierne til sangene skrev enten han selv eller faderen. Også en roman foreligger fra P.s hånd, niuvertorutsip pania (Udstedsbestyrerens datter), 1944 der handler om en grønlandsk gift dansk udstedsbestyrers datter i 1800-tallets Grønland. Af hans oversættelser fra dansk blev især Greven af Monte Christo kendt. – Som hos mange grønlændere var hans musiske talenter mangfoldige, og han dyrkede akvarel- og oliemaling flittigt. Hans værker er stærkt efterspurgte. P. har sin selvfølgelige plads som en af Grønlands store digtere i den generation der fulgte efter de to store "gamle", Henrik Lund og faderen Jonathan Petersen. – En del af P.s digte findes i læsebogen atuainiutitât I-III.