Per Lange, 30.8.1901-9.7.1991, forfatter. L. voksede op i et hjem præget af interesse for ældre og nyere litteratur. Gennem faderen er han i slægt med bl.a. Fr. Paludan-Müller, og den københavnske kulturelle baggrund fik stor betydning for hans hele anlæg og udvikling. 1919 blev L. student og studerede nogle år litteratur, uden at det førte til nogen eksamen. Et ophold i Østrig 1923 gav ham indblik i europæiske litteraturstrømninger. 1926–27 var L. i Italien, et ophold der udbyggede hans interesse for klassisk og romansk kultur. Endelig skal nævnes et langvarigt ophold i Italien og Grækenland 1958. L. debuterede i tidsskriftet Exlex 1920. Blandt hans egen generations forfattere kom han til at stå Tom Kristensen særlig nær, men han beholdt afstand til ekspressionismens yderligheder fx hos Emil Bønnelyckes forfatterskab. I sin egen digtning griber L. bag om Johs. V. Jensen og århundredskiftets litterære retninger til 1890ernes danske og internationale symbolisme. Forfatterskabet er delt i to dele, lyrik og essayistik, forfattet henholdsvis i de yngre og ældre år. Igennem begge dele løber en streng, klassisk formbevidsthed. – L. har udgivet tre digtsamlinger: Kaos og Stjærnen, 1926, Forvandlinger, 1929 og Orfeus, 1932. Motiverne er oftest hentet fra eros og natur og de behandles i klassiske versemål med affinitet til guldalderens lyriske stilleje. Overalt finder man en søgen efter det guddommelige, det umulige, hvorved digtene ofte får mytens karakter. At L. ikke blot er præget af 1800-årenes litteratur, men også af sin ekspressionistiske samtid viser sig i digtenes stadige kamp mellem ro og uro, de voldsomme bestræbelser på at sprænge disharmonierne i tilværelsen og opnå en visionær indsigt ikke ulig Fr. Nietzsches program. Vildskaben og kaoset kan kun gennem kunsten ophøjes til harmoni, men for at de stridende kræfter kan overvindes må kunstens former være strenge som naturens.

Overalt er L.s lyriske udsagn formet i klassiske, beherskede versformer. Også L.s essayistik er gennemtrængt af klassisk ånd. 1953 udkom samlingen Spejlinger, efterfulgt af Ved Musikkens Tærskel, 1957, Samtale med et Æsel, 1961, Om Krig og Krigsmænd, 1966 og Dyrenes Maskerade, 1969. Udgangspunkterne kan være aktuelle og nutidige, men der åbner sig snart blik for uendelighedens riger. Viddet og ironien er underdrejet, behersket, men der skæres til benet. Fraser, sentimentalitet og vrøvl bliver gennemboret, stilfærdigt men bestemt. Begejstring for kunst og kultur indgår en smuk forening med en nøgtern og rationel indstilling. Et forbillede er Michel de Montaignes essays men også en maksimeforfatter som La Rochefoucauld hører til blandt inspiratorerne. L. er essaygenrens fornyer i dansk litteratur. Ved siden af sit lille men fornemme forfatterskab har L. været en flittig kongenial oversætter. Blandt de forfattere han har fordansket kan nævnes D. H. Lawrence, La Rochefoucauld, La Bruyère, Edith Sitwell, Denis Diderot og Pär Lagerkvist. Endelig har L. en lang årrække virket som konsulent på Gyldendals forlag hvor hans eksklusive holdning var forlagets strengeste domstol.

Familie

Per Lange blev født i Hørsholm; begravet på Frederiksbreg ældre kirkegård.

Forældre: forfatter Sven L. (1868–1930) og Maria M. Blad (1875–1959). Gift 1. gang 21.3.1931 i Kbh. (b.v.) med Rigmor Minna Suenson, født 25.6.1905 i Kbh. (Valløby) (gift 1. gang 1923 med gårdejer Herbert Frische, gift 3. gang 1945 med typograf Frantz Faber Thor, født 1913), død 1999, d. af direktør M. S. (1875–1954) og Filippa Garde (1872–1944). Ægteskabet opløst 1935. Gift 2. gang 31.7.1942 på Frbg. (b.v.) med forlagskonsulent Hanne Thiele, født 8.4.1918 i Odense, død 2012, d. af herreds-fuldmægtig, stiftskasserer Frederik Anton T. (1878–1952) og Lucy Brooke (1886-1986).

Ikonografi

Mal. af V. Haagen-Müller, 1931 (Århus kunstmus.). Mal. af samme udst. 1935. Mal af Karen Trier Frederiksen, 1938. Foto.

Bibliografi

P. L.: Udv. digte, 1953. Saml. essays, 1964. – Studenterne 1919, 1945 58f. Harry Andersen i Ord och bild XLVII, Sth. 1938 435–38. Samme i Nord. t. for vetenskap, konst och industri, Sth. 1975 23–41. Mogens Knudsen i Moderne lit. efter 1914, red. Carl Stief, 1950 26–28. Ejnar Thomsen: Digteren og kaldet, 1957 57–85. Lars Peter Remhild i Selvsyn IV, 1963 61–65. Samme i Medd. fra dansklærerforen., 1975 220–31. Finn Stein Larsen: Et forestillingsmønster i P. L.s lyrik, 1964. Vibeke Sandersen: Essayet. Oprør og tradition, 1975 33–47. Ole Wivel: Tranedans, 1975.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig