Poul Sørensen (forfatter)

Poul Sørensen, 13.10.1906-1.8.1973, forfatter. Poul Sørensen blev student 1924 fra Århus katedralskole og studerede en tid retsvidenskab men måtte på grund af sygdom opgive studiet. 1928 slog han ind på en journalistisk løbebane, først ved Folkets Avis, derefter ved Politiken indtil 1942, siden 1941 som kronikør ved Ekstrabladet, 1945– 46 som medarbejder ved Morgenbladet, 1949–50 ved Berlingske Aftenavis, spredt medarbejderskab ved andre blade og tidsskrifter, således ved Svikmøllen siden 1928. Han var redaktør af tidsskriftet Akademikeren 1933–34, Lyngby Folkeblad 1943–44 og Muldvarpen 1945–47; i redaktionen for tidsskriftet Notabene 1944. Ligeledes 1928 debuterede Sørensen som revyforfatter og han leverede tekster bl.a. til de sidste Co-Optimistrevyer, de syv første Cirkusrevyer (1935–46), flere Hornbæk- og Dagmarrevyer og en lang række revyer på Frederiksberg teater, Apolloteatret og andre scener. Som journalist på Politiken skrev han aktuelle og satiriske indfald til rubrikken "At tænke sig -", ligesom han forfattede tekster til tegneren Axel Ingvars populære serier, Magasin Madsen, Prins Pilfinger og Tjavs.

Desuden har Sørensen med stor dygtighed oversat en lang række udenlandske værker, især engelske og amerikanske skuespil; hans fordanskninger af Henirich Heines kærlighedsdigte (1962) og moderne amerikansk lyrik (1965) er uovertrufne. Allerede 1919 blev Sørensens første digt trykt (Aarhus-posten) men først med mange års journalistiske døgnvers og revyviser bag sig debuterede han 1940 med et lyrikbind der bar den både selvironiske og selvbevidste titel Poul Sørensen. En Bog paa Vers. I kritiske og slagfærdige strofer afvises den idylliske naturpoesi til fordel for en samtidsbevidst, engageret holdning der udmøntes i en række tankedigte præget af en stejl individualisme og en skepsis mod enhver ensretning og trivialisering af menneskelivet. Sørensens samtidsengagement og evne til at skrive spidst pointerede vers viste sig også i samlingen af kampdigte fra besætteisen, April i Danmark. 1942, der blev forbudt af censuren men udbredt illegalt og udsendt i ny, forøget udgave 1945. Bogen – et digterisk tidsdokument af betydning der også udkom i Sverige og England – er karakteristisk for Sørensens på én gang stridbare sind og dybfølte fædrelandskærlighed der også kommer til udtryk i den lyriske skildring af et år under besættelsen, Det danske Aar, 1946.

Sørensens pessimisme fik sin mest gribende udformning i samlingerne Europasange, 1947 og Vintervers, 1956. Satiren er her afløst af bitter ironi og trodsen af en nærmest kynisk desillusion. I lyset af efterkrigstidens nye truende katastrofer bryder en erkendelse af menneskenes glemsomhed frem, en erkendelse af at krigens lidelser og dens ofre synes at have været forgæves. Denne tragiske opdagelse sættes i en religiøs ramme i de tolv bibelske monologer, Før Golgata og efter, 1950. Deres inderlighed og overlegne sprogkunst genfindes i de passionerede kærlighedsdigte til hustruen, Hjertenskær, 1961, og er overhovedet karakteristisk for store dele af forfatterskabet. Prosaen har Sørensen ikke dyrket meget. Nævnes skal en novelle i Dansk Decameron 1950 og to i antologien Gys og genfærd, 1952. Det var som lyriker Sørensen fremtrådte som en overordentlig sammensat personlighed og modsætningsfyldt kunstner. Hans vrængende misantropi der også træder frem i bindene Barske Børnerim, 1953 (udg. under pseudonymet Poeten), Sørgmuntre gravmonumæler, 1968 og Pessimistens psalmebog, 1971, hvis sorte humor ligger tæt op ad den amerikanske nonsens-digtning, veksler med et stærkt emotionelt forsvar for menneskelivets værdighed og hellighed.

Men altid er Sørensens lyrik kendetegnet af et overlegent teknisk mesterskab. Han beherskede alle former virtuost: epigram, blankvers, frie vers, sonet, vise og limerick (1971 udkom 100 lystige limerikker), og undgik bevidst det banale og sentimentale. Dette gælder også den genre hvori han opnåede den største popularitet, revyvisen og refrainet. Han skrev således med held viser for Osvald Helmuth (Dit Hjerte er i Fare, Andresen!, Konen, Kællingen, Madammen og Molak, Molak, Mak -) og Elga Olga (Solitudevej) der i deres blanding af humor og alvor portrætterer de forsagte og svigtede uden at udlevere dem. Af andre store successer kan nævnes Ih, hvor er det kommunalt og Skibet skal sejle i nat. Gennem disse tekster fremstår Sørensen ikke udelukkende som en kræsen, intellektuel digter men også som visedigter – uhyre produktiv – af betydeligt format.

Poul Sørensen var bestyrelsesmedlem i Dansk revyforfatter- og komponistforbund 1936–46, næstformand 1953–58 og 1954–63 medlem af teaterrådet. Han modtog bl.a. 1945 Forfatterforbundets legat og 1967 Aarestrupmedaljen.