Søren Hallar

Søren Hallar, Søren Christian Hallar,  12.7.1887-24.10.1950, forfatter. Født i Thisted, død på Frbg., begravet på Ass. kgd. H. blev student fra Odense 1906 og tog 1912 skoleembedseksamen i naturhistorie og geografi med botanik som speciale. 1914 ansattes han ved universitetsbiblioteket i Kbh. og blev 1938 bibliotekar af 1. grad. Fra 1938 var han inspektør på avislæsesalen og fra 1939 tillige bibliotekar ved Dramatisk bibliotek, der havde til huse i universitetsbiblioteket. I begge disse funktioner kom han i direkte kontakt med publikum og viste på en særegen stilfærdig måde en meget påskønnet hjælpsomhed og imødekommenhed. H. var allerede i sin studietid meget litterært interesseret, og efter embedseksamen studerede han dansk litteratur ved bl.a. at deltage i Vilh. Andersens universitetsundervisning. Hans disputats Synselementerne i Naturskildringen hos J. P. Jacobsen fra 1921 anviste en ny metode som hjælpemiddel for litteraturforskning, idet H. -sikkert under påvirkning af botanikeren C. Raunkiær – forsøgte til litteraturforskningen at overfore naturvidenskabens eksakte metoder, bl.a. med hensyn til statistiske optællinger af forfatteres brug af farveord og deres omtale af dyr og planter. Efter H.s opfattelse må undersøgelser hvori indgår kvantitative bestemmelser have fortrin frem for sådanne der alene beror sig på de kvalitative, ligesom statistiske beregninger kan lede på sporet efter nye kendsgerninger, men de må naturligvis kombineres med kvalitative vurderinger. H.s bestræbelser på at tilføre litteraturforskningen et islæt af naturvidenskabelige metoder var i visse henseender forud for deres tid, og de blev ikke mødt med større anerkendelse, men alle erkendte at hans forskning var præget af redelighed, grundighed og skarpsindighed, og hans mål og metode "har skænket litteraturhistorien nye og smukke resultater" (Harry Andersen). Foruden en række mindre litteraturhistoriske arbejder: Tom Kristensen. En farvepsykologisk Studie- 1926, Jacob Paludan, 1927 og Leck Fischer. En, Vejledning i hans Forfatterskab, 1937, udgav H. et større værk Sophus Claussen Studier, 1943. Hans livslange studium af J. P. Jacobsen afsluttedes med et på grundige kildestudier baseret værk J. P. Jacobsens Hjem og Barndom der udkom 1950, få uger efter forfatterens død, som det første bind i en planlagt biografi. Af H.s litteraturhistoriske produktion kan i øvrigt nævnes artikler om J. P. Jacobsen og Leck Fischer i samleværket Danmarks store Digtere II, 1944 og bidrag til mindeskriftet om Thøger Larsen, 1945. I Danske Studier 1938 skrev han om naturen hos Harald Bergstedt, Otto Gelsted og Thøger Larsen og i festskrift til Vilh. Andersen 1934 om naturenj i "Tidebøgerne". En frugt af H.s rejser til bl.a. Østen og USA var Østfor Suez. 1923, og af hans skønlitterære arbejder kan nævnes skuespillene En Aftentime, 1923 (under pseudonymet Johan Farn) og To Skuespil. Henrik Droste-Margrethe Valentin, 1932 samt romanen Mange Mile Vand imellem – 1934, og digtsamlingen Vers, 1943. I 1940 vandt han Politikens konkurrence om en ny Danmarkssang der blev sat i musik af W. Bjerborg.