Sophie Breum

Sophie Breum, Sophie Margrethe Juliane Breum, 28.9.1870-2.9.1935, forfatter. Født i Odense, død i Kerteminde, begravet i Odense. B.s faste bopæl var Odense, og som købmands-datter havde hun et solidt indblik i provinssmåborgerskabets livsformer. Hun har skildret livet i Odense og på Fyn (bl.a. i Skjulte Traade, 1913 og i talrige fortællinger) og er blevet regnet til hjemstavnsforfatterne, men hendes produktion er blandet. De genrer B. valgte er de tidstypiske, den historiske roman og samtidsromanen og -fortællingen. Hun bidrog også til julelitteraturen med et af dens hovedværker Jul i Købmands-gaarden der først udkom som fortælling, 1917, senere blev dramatiseret (s.m. Thorvald Larsen, 1936) og filmatiseret (Fra den gamle Købmands-gaard, 1951). Størst succes havde herregårdsromanen En Herregaardsfrue, 1918. I den og dens fortsættelse Arven, 1921 udfoldes et af de gennemgående temaer i forfatterskabet: hyldesten til arbejdsomhed, beslutsomhed og besiddertrang som er tildelt de bedste repræsentanter for den hensygnende adel og det opadstræbende borgerskab. Samtidig har B. leveret indforståede studier af den livsudygtige og humørsyge karakter (bl.a. i Kongebørn, 1904), og hele forfatterskabet er gennemtrukket af en tolerance og mildhed der giver det et idylliserende og harmo^: niserende præg.

B. har bidraget til sin samtids beskrivelse i sine mere realistiske værker (De Vandrende. 1908, Ære, 1910), men hendes engagement i kvindebevægelsen viser sig kun indirekte. Som medlem af Dansk kvindesamfund stemte B. overens med de synspunkter som var fremherskende i foreningen; hun ser det kvindelige princip som et andet og bedre end det mandlige (i Ære) og anser moderskabet for kvinders fundamentale kald (i fortællingen Mødre i debutsamlingen Hyld og Humle, 1900).