Svend Rindom, Svend Peter Christian Rindom, 30.6.1884-10.12.1960, forfatter, skuespiller. Født i Kbh. (Johs.), død sst., urne sst. (Ass.). R. blev student 1902 fra Lyceum og debuterede n.å. som skuespiller ved Århus teater. Senere var han ansat ved Dagmarteatret, Casino og Folketeatret, også som sceneinstruktør. Som dramatiker debuterede han 1910 med Komedianter efter Anatole Frances roman Histoire Comique. Derpå fulgte en række skuespil af hvilke skal fremhæves Tyrannens Fald, 1919 og Wienerbarnet, 1923 (begge på Det kgl. teater), Kobberbryllup.1924 og Premiere, 1925 (begge på Dagmarteatret) samt lystspillet Bravo, Tobias!, 1939 (Århus teater 1940) der også i Stockholm, Oslo og Berlin blev spillet med succes. R. huskes i dag mest som filmskaber. Med ham selv som instruktør blev flere af hans teaterstykker filmatiseret, bl.a. Kobberbryllup, 1933, Jacob under titlen Det kære København, 1944, Premiere under titlen Hans store Aften, 1946 og Wienerbarnet under titlen Det gælder os alle, 1949. Tyrannens Fald (udg. i bogform 1919) blev indspillet 1942 men huskes især for.Carl Th. Dreyers filmatisering 1925 under titlen Du skal ære din Hustru. Både skuespil og film blev ofte produceret i samarbejde med Flemming Lynge (f. 1896). Det gælder også for de mange film R. instruerede og som tit og ofte blev folkelige successer. Nævnes kan Genboerne, 1931 (efter J. C. Hostrups komedie), Fem raske Piger, 1933, Nøddebo Præstegaard. 1934 (efter H. Scharlings roman), Mille, Marie og mig, 1937, Komtessen paa Steenholt, 1939, Cirkus, s.å., Sørensen og Rasmussen, 1940, Alle gaar rundt og forelsker sig, 1941, Naar Bønder elsker, 1942 (efter Jeppe Aakjærs skuespil af samme navn), Det brændende Spørgsmaal, 1943 (efter Thit Jensens skuespil Storken) og Frihed, Lighed – og Louise, 1944 (efter Johannes Allens roman af samme navn). 1950–60 var R. direktør for Øbro biograf. -.R.s force lå især inden for komedie-lystspil genren. Han havde en udviklet sans for scenens muligheder, og det lykkedes ham at overføre den til filmmediet. Tilskuerens interesse holdes stadig i live, person- og miljøskildring er genkendelig dansk. Bedst er hans evne til at tegne snart rørende, snart burleske hoved- og bifigurer der er velegnede for skuespillerpræstationer.

Familie

Forældre: sognepræst Axel Frederik Laurits R. (1836–1919, gift 1. gang 1862 med Laura Antonie Wilhelmine Kähler, 1841–75) og Johanne Vibeke Birch (1857–1929). Gift 1. gang 28,4.1911 i Slagelse med skuespiller Ellen Mathilde Diedrich (Ellen R.), født 25.12.1877 i Kbh. (Petri), død 9.5.1922 sst., d. af fotograf Carl H. L. Diedrich (1834–1905) og Helga W. Valentin (1850–97). Gift 2. gang 4.9.1926 i Kbh. (b.v.) med skuespiller Hertha Margrethe Christophersen, født 13.11.1897 i Kbh. adoptivd. af kelner, senere restauratør Niels Peter C. (1868–1922) og Maren Vilhelmine Marie Lauridsen (1878–1950). – Bror til Erik R.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Interview i Berl. aften 24.6.1944. S. R. i Ung i Århus, red. Vagn Dybdahl, 1965. – Studenterne fra 1902, 1927 167. Emil Bønnelycke i Berl. aften 12.11.1935. Olaf Fønss: Thalia tilbedelse, 1948 92 201–04 208. Sv. Kragh-Jacobsen i Berl. tid. 12.12.1960.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig