Thomas Olesen Løkken, 25.6.1877-15.9.1955, forfatter. Sine første barndomsår tilbragte Olesen Løkken, der var født uden for ægteskab, hos sin bedstemor i Alstrup. Da moderen senere blev gift og flyttede ud i Ejersted Klit i Saltum kom han til at leve sin anden barndom her. Som tolvårig fik han hoftebetændelse og måtte i seks år gå ved krykker. Med skolegangen var det småt, men han læste meget på egen hånd. Fjorten år gammel kom han i skomagerlære i Hjermitslev; 1894 blev han forbundter i Pandrup, og n.å. begyndte han, sytten år gammel og ikke udlært, selv skomagerforretning i Rubjerg. Tidligt gift og plaget af økonomiske vanskeligheder måtte han slå ind på mange slags virksomheder for at skaffe udkommet; han reparerede cykler, lavede acetylengasværker og meget andet. 1909 flyttede han til stationsbyen Vrå med kone og seks børn; her havde han i flere år en ret god mekanikerforretning; men familien voksede, og forretningen gik tilbage i krigsårene. 1918 flyttede han til Løkken hvor han en tid var chauffør, boghandler og medarbejder ved forskellige lokale blade. 1928 købte han kancelligården i Blokhus hvor han senere boede. – Fra sin tidligste barndom drømte han om at blive digter. I konfirmationsalderen skrev han salmer; senere forsøgte han med noveller og småskitser. Under opholdet i Vrå skrev han en stor roman om sine barndomsår og hjemmets kamp mod fattigdom; men trods idelige omskrivninger lykkedes det ham ikke at få stoffet givet den rigtige form.

1917 debuterede Olesen Løkken i Pressens Magasin med en lille fortælling Jesper Spillemand. Sammen med en række andre fortællinger blev den antaget af et forlag, men bogen kom ikke ud før 1925. Imidlertid havde Olesen Løkken under disse ihærdige forsøg øvet sine evner, og da han 1920 udsendte sin første bog Bonden Niels Hald havde han fået et sådant herredømme over sit stof at han med ét slag vandt sig et navn i litteraturen. Romanen, hvis fortsættelsesbind Niels Halds Hustru og Niels Halds Hjem udkom 1922 og 1924 skildrer efterkrigstidens bonde der forlader sin jord for at kaste sig ud i handel og børsspekulation. Med et sikkert tag om emnet lykkedes det Olesen Løkken at skildre tiden og dens type i en række handlingsmættede billeder. Der er flugt og farve over fremstillingen, og lejlighedsvis giver bogen, særlig i dens kvindebilleder, en ikke ubetydelig menneskeskildring. Det er dog først da Olesen Løkken endelig får formet sine før omtalte barndomserindringer i romanen Klavs Bjerg og Bodil, 1923 at han til fulde overbeviser sine læsere om at han er noget mere end en dygtig folkelig fortæller. Noget lydefrit kunstværk er bogen ikke. Der er enkelte steder gået lidt for meget "roman" i de ellers så troværdige "Billeder fra den graa Klit". Men som helhed er det et betydeligt arbejde, præget af sand digterisk evne. Efter denne bedrift nåede Olesen Løkkens navn langt ud over landegrænsen. Hans bøger blev oversat til tysk, svensk, finsk, hollandsk og engelsk, og herhjemme blev han en af vore mest læste forfattere.

Disse ungdomsværker er forfatterskabets kulmination. Siden kølnedes engagementet, og forfatterskabet drejede mere og mere mod det idylliske og lidt melodramatiske. Romantrilogien Povl Dam (Ungdom, 1925, Kampaar, 1926, Sejren, 1927) fortæller om de politiske kampår i Vendsyssel fra provisorietiden og frem. Den fængsler ved sine personskildringer ligesom serien om Folket ved Stormosen (Stormosen, 1929, Guds Venner, 1930, Mosepigens Søn, 1931, Drømmen om et Rige, 1935) der giver en lyrisk-romantisk skildring af mennesker og natur i Vendsyssel. En ny inspiration ses i skildringen af fiskerungdommen i en vestkystfiskerby En ny Baad i Hav, 1932 og Bjørn Strand, 1940 om havnebyggeriet ved Hirtshals. Fra samme år er den helt idylliske skildring af en ung piges opvækst i Vildmosen Pigen fra Vildmosen. I sine sidste år koncentrerede Olesen Løkken sig om skildringer fra sin barndom, allerede påbegyndt i tobindsromanen om Klavs Bjerg og Bodils søn Ungdom gaar i Gang, 1938. Klavs Bjergs søn, 1953 og Familien ved havet, 1955 er meget brede og intime, men særdeles levende skildringer af hans opvækst og de mennesker han mødte.

Olesen Løkken blev fremfor nogen Vendsyssels folkelivsskildrer. Han står i gæld til Johan Skjoldborg og den store generation af socialt engagerede hjemstavnsskildrere, men han drejede vist ret bevidst sit forfatterskab over mod det bredt folkelige. Det politiske spillede aldrig nogen stærk rolle for ham. Stærkest er han i sine selvoplevede skildringer af hverdagslivets arbejde, i sine billeder af landskabet og i skildringen af sine ukuelige helte.

Familie

Født i Alstrup, Hvetbo herred, død i Blokhus, begravet Hune kirkegård. Forældre: gårdmand i Vittrup, Børglum hrd., Ole Nielsen Bæk (1853-1937) og Birthe Marie Jacobsen (1853-1921, gift 1881 med husmand Christian Claus Jensen, 1857-1938). Navneforandring 4.5.1926. Gift 1. gang 13.11.1897 i Hjørring (b.v.) med Marie Sørensen, født 9.1.1877 i Vittrup, død 29.10.1956 i Bagsværd, d. af husmand Anders Jensen Sørensen (Broen) (1852-1937) og Ane Kjeldsen (1849-1926). Ægteskabet opløst 1928. Gift 2. gang 23.3.1934 i Hune med Solveig Thora Eiriksdottir, født 3.3.1906 i Borgarfjord, Island, d. af postmester Eirikur Sigfusson (født 1864) og Maren Sigurðardottir (1870-1925). Ægteskabet opløst 1948. Gift 3. gang 8.3.1953 med Karen Sørensen, født 8.2.1913 i Blokhus, d. af Anders Sørensen og Kirstine Larsen.

Ikonografi

Tegn. af Lars Nielsen, 1925 (Kgl. bibl.), litograferet s.å. Træsnit af Knud Nørholm, 1927. Mal. af Axel P. Jensen, 1929 (Randers mus.) og udst. 1950. Tegn. af Carl Jensen, 1937. Linoleumssnit af K. J. Almquist s.å. Buste af Harald Isenstein udst. 1949. Mal. af A. Martens. Foto. -Mindesten af S. Bovin, 1957, mellem Hune og Blokhus.

Bibliografi

Udv. romaner 1-X, 1943. Ny udg. af Løkkens hovedværker, udg. af Nyt da. lit.selsk., 1974ff. – Interview i Niels Th. Mortensen: Jydske digtere i forhør, 1937 96-107. Selvbiogr. i Thomas Olesen Løkken: Skæbner bag en strand, 1947 og Familien ved havet, 1955. – [Otto Gelsted] i Sirius I, 1924-25 130-35. Kj. Elfelt: Den lykkelige flugt, 1925 95-100. Jørgen Bukdahl: Thomas Olesen Løkken, 1927. Samme: Dansk national kunst, 1929 313-23. Hans Kirk: Litteratur og tendens, 1974. – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig