Dansk Biografisk Leksikon

Torkel Baden

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Torkel Baden,  26.5.1734-14.11.1805, godsfunktionær, landøkonomisk forfatter. Født i Vordingborg, døbt 28.5. sst, død i Gentofte, begravet sst. B. blev student fra Vordingborg 1754 og tog 1756 baccalaurgraden. Som assistent ved de geografiske opmålinger 1761–62 fik han et indgående kendskab til landmåling hvilket senere kom ham til nytte i hans arbejde som udskiftningsleder. 1763–71 var han i J. H. E. Bernstorffs tjeneste, først som hovmester og fra 1764 som forvalter på Bernstorff gods i Gentofte. 1771 forestod han udparcelleringen af krongodset Hjortespring. S.å. blev han ansat på Vordingborg krongods som inspektør. Han blev 1773 afskediget med en årlig pension på 500 rdl. 1785 (-94) fik han atter en inspektørstilling, på krongodset Bådesgård på Lolland. B. ejede flere gange jord, bl.a. 1766–73 Rygården i Gentofte som han havde modtaget i gave af J. H. E. Bernstorff. Senere, da hovedgårdsjorden på Bådesgård blev udparcelleret, overtog han i arvefæste 2 parceller som han beholdt til 1797. B. tilhører den gruppe af godsfunktionærer der ydede en betydelig indsats ved moderniseringen af det danske landbrug i sidste halvdel af 1700-tallet. Han spillede således en afgørende rolle for gennemførelsen af de reformer der fra 1764 fandt sted på Bernstorff gods. Hoveriet afløstes af en fast pengeydelse, og der gennemførtes en udskiftning af de enkelte gårde og huse i landsbyerne Vangede, Ordrup og Gentofte. Denne udskiftning, en af de første i kongeriget, betragtes almindeligvis som en af de bedst tilrettelagte. B. nød i disse år en stigende anseelse i landbrugsfaglige kredse, han blev således optaget i Landhusholdningsselskabet som korresponderende medlem. Da samme selskab okt. 1770 foranstaltede den ofte omtalte plovprøve i Gentofte fandt den sted på Rygården, og B. sad i dommerkomiteen ved denne første egentlige redskabsprøve i Danmark. Af hans øvrige praktiske indsats bør fremhæves hans ledelse af udstykningen af Hjortespring og reformerne på Bådesgård. Hans arbejde på Vordingborg fik derimod ikke større varig betydning idet området i 1774 blev bortsolgt som hoverigods. Som forfatter er B.s navn først og fremmest knyttet til hans beretning om reformerne på Bernstorff, Beskrivelse over den paa Godset Bernstorff i Gientofte Sogn under Kjøbenhavns Amt iverksatte nye Indretning i Landbruget, fremlagt i nogle Breve til en Proprietair, 1774. Dette skrift indeholder foruden det ældste danske udskiftningskort en udførlig redegørelse for reformarbejdets forløb og for godsbeboernes stilling før og efter forandringen. Det ses tydeligt at reformerne først og fremmest tog sigte på at fremme godsets og gårdmændenes interesser mens de næppe var til gavn for husmændene, Iandbosamfundets laveste klasse. Derudover finder man en række værdifulde oplysninger om driftsformen i datidens landbrug. Bogen har både i samtid og eftertid i høj grad bidraget til at sætte reformerne på Bernstorff i et særligt lys, til dels på bekostning af velgennemført moderniseringsarbejde andre steder. Af B.s øvrige arbejder skal nævnes Agerbruget og Landvæsenet i Dannemark, i Henseende til dets Udspring og indbyrdes Forhold, 1770. Han fremsatte heri den formodning at Danmarks landbrug i middelalderen ernærede dobbelt så stor en befolkning som i hans egen tid. På denne baggrund tegnes et dystert billede af landbrugets tilstand som B. mente var værre end nogen sinde. Hovedskylden herfor tilkom hoveriet og de uudskiftede bønderjorder der som to lige store og hinanden forstærkende onder ødelagde landbrugets produktionsevne og drev kornpriserne i vejret. Som den eneste vej ud af denne krise anbefalede B. afløsning af hoveriet og udskiftning af bøndergodset som på Bernstorff. Det var næppe korrekt at hævde at landbruget o. 1770 befandt sig på det laveste stade nogen sinde, og når kornpriserne i disse år steg hastigt skyldtes det ikke, som B. antog, en faldende produktion, men derimod først og fremmest et stigende efterspørgselspres som hang sammen med en vækst i befolkningstallet. Men B.s dom er et karakteristisk udslag af de overdrevne forestillinger om landbrugets elendige tilstand som opildnede mange reformtilhængere i disse år. Hans udtalte modstand mod hoveriet og hovedgårds-driften genfindes ligeledes flere steder i samtidens reformvenlige kredse, bl.a. hos G. C. Oeder.

Et skrift af B. fra 1773, Kort Efterretning om de Kongelige Domainers forrige og nu værende Ekonomiske Forfatning paa Vordingborg Amt, forfattet i et Brev, foranledigede Esaias Fleischer til at offentliggøre et angreb på B.s embedsførelse som godsinspektør. Den mangeårige litterære strid som dette angreb udløste kan bedst anskues som et eksempel på de talrige pennefejder hvormed skribenterne i slutningen af 1700-tallet underholdt et hastigt voksende publikum. Kammerråd 1780.

Familie

Forældre: rektor Jacob B. (1704–38) og Else Jacobine From (1697–1774). Gift 1. gang 23.6.1768 i Gentofte med Johanne Sørensen, døbt 2.2.1742 i Gentofte, begr. 14.1.1789 i Græshave, d. af gårdmand Jacob S. i Ordrup (1704-78) og Ane Povelsdatter (født 1700). Gift 2. gang 26.4.1799 på Bådesgård, Græshave sg., med Charlotte Helene Riisbrigh, formentlig født 3.8.1769 i Kbh. (Fødselsstiftelsen), død 14.1.1851 på Bredelandsgård, Arninge sg. -Sønnesøn af rektor Torkel B. Bror til Jacob B. (1735–1804).

Ikonografi

Mal. af C. A. Lorentzen, 1793, litograferet af I. W. Tegner, træsnit efter dette af H. P. Hansen.

Bibliografi

Bernstorffske papirer, udg. Aage Friis, I, 1904. – G. Begtrup: Beskrivelse over agerdyrkningens tilstand i

Fyen..... 1806 726–39 (fot. optr. 1978). Aage Friis i

Hist. t. 8.r. IV (tillægshft.), 1913 98–114. Axel Linvald i Fra arkiv og museum IV, 1909–11 175–226. Fridlev Skrubbeltrang: Husmand og inderste, 1940 287f (fot. optr. 1977). C. Rise Hansen og Axel Steensberg: Jordfordeling og udskiftning, 1951 især 380–85.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Landhusholdningsselskabet
se Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab . ...Artikel i Den Store Danske
landmåling
metode til at foretage udstrakte og nøjagtige må ...Artikel i Den Store Danske
godsinspektør
lederen af et gods' økonomi og administration; fra s ...Artikel i Den Store Danske
Vangede
oprindelig landsby, nu bydel med etageejendomme ...Artikel i Den Store Danske
Bernstorff
dansk adelsslægt, der tilhørte den mecklenburgske ur ...Artikel i Den Store Danske
udskiftning
ophævelsen af landsbyernes jordfællesskab med ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
TKj
17/07/2011
  • Læst 481 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki