Viggo F. Møller

Viggo F. Møller, Viggo Frederik Møller, 24.4.1887-24.3.1955, forfatter. Født i Odense, død i Kbh. (Chr.), begravet sst. (Vestre). M. skulle have været student, men afbrød skolegangen i Odense katedralskole for at blive journalist; efter udstået læretid ved Fyens Stiftstidende har han bl.a. været fast medarbejder ved København og korrespondent til forskellige danske blade fra Berlin. 1914 opgav han journalistikken, var 1914-42 ansat i Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger og forestod i samme periode redaktionen af Brandforsikringsbladet. I fritiden fra pligtarbejdet har han udfoldet en ret omfattende litterær virksomhed. Desuden var han indtil 1955 konsulent ved Gyldendal. Han debuterede 1918 i Tilskueren med novellen Hunden som er optrykt i den første bog Nerver, 1919, og har derefter udgivet en lang række mindre romaner og fortællinger, Bag de graa Facader, 1922, Halvdelen af to, 1924, Familien Zero. 1926, Sære og Gale, 1928, En Sten bliver kastet paa Vandet –, 1929, Forbrydere, 1930, Kyx, 1931, Det sidste Døgn, 1933, Det skjulte. 1933, Den excentriske Hverdag, 1936, Bjælken i dit eget Øje, 1941, Menneskemagt, 1943, Hyggelige Historier, 1946, Den femte Dimension, 1948 og Professor Begriffenfeldt, 1952, tillige med digtsamlingerne I Kraft af mig selv, 1935 og Venlige Vers, 1947, samt erindringsbøgerne Seks Uger i Horserød, 1945, og Samliv med mig selv, 1954. Desuden er han forfatter til det første hørespil som blev udsendt herhjemme, idet han vandt førsteprisen i den konkurrence som statsradiofonien udskrev 1927, med Det tredie Glas der opførtes 30.3.1928. – M. er betydeligst som novellist. Med sin evne til at sammensmelte virkelighed og fantasteri og fremtrylle en makaber suggestiv stemning midt i hverdagens verden kan han minde om E. T. A. Hoffmann og Edgar Allan Poe, men for øvrigt har han afgjort særpræg og behandler med en psykiaters sikkerhed de undtagelsestilfælde hvor bevidstheden har tabt kontrollen over de sjælelige tilskyndelser, så at en tilsyneladende normal pludselig kan udføre en sindssygs handlinger. Side om side med sit forfatterskab har M. gjort en påskønnelsesværdig indsats for en række digtere og tegnere, idet han – ofte med økonomiske ofre – har redigeret og udgivet tidsskriftet Klinte (1925-26) der senere fortsatte som det navnkundige Vild Hvede (1930-51), et forum for mange ukendte der senere har opnået navn og berømmelse. Sammen med Poul Sørensen og Arne Ungermann redigerede han endvidere humoristbladet Notabene (1944). – M. fik Gyldendals Herman Bang legat 1937.